Pele Broberg: Selskabsskatten skal sænkes markant for at det batter

Det vil koste det offentlige som helhed mellem 130,5 millioner kroner og 187,5 millioner kroner at halvere selskabsskatten. Men det får ikke naalakkersuisoq for finanser, Pele Broberg (PN) til at ryste på hånden, han mener fortsat, at en halvering er det rigtige mål at sigte efter.

- Det teoretiske grundlag viser, at de små ændringer ikke giver nogen videre effekt. Så det jeg har sagt tidligere er, at jeg er enig med teorien om, at hvis du tager halvering fra 30 til 15 procent, så giver det rigtig god mening, og det mener jeg stadig det gør, siger han til Sermitsiaq.AG.

En væsentlig baggrund for at sænke selskabsskatten, er at den er betydeligt lavere i nabolandene.

- Canadas selskabsskat er på 15 procent, og det er et konkurrenceparameter at bruge selskabsskatten til for eksempel at tiltrække virksomheder.

Halvering af selskabsskatten koster 150 millioner kroner

Sænker man selskabsskatten, så betyder det, at det bliver mere attraktivt at beholde et eventuelt overskud i virksomheden og investere det, så selskabet fortsat kan udvikles. Det gælder i sagens natur både store og små selskaber.

- For eksempel vil fiskere, der indhandler, have flere penge til at investere i nyt udstyr, siger Pele Broberg (PN).

Og her mener han altså, at den skal have et ordentligt hak nedad for at det virker.

- Min tilskyndelse er at gøre noget ved selskabsskatten, der virker på samfundet, og som ikke bare er en symbolpolitik.

Større reform

Når diskussionen står om de omkring 150 millioner kroner, det vil koste at sænke selskabsskatten, så understreger Pele Broberg (PN), at den ikke skal stå alene. Den skal være en del af en større reform af selskabsskatten og udbyttepolitikken.

- For mig er det ikke bare nok at sige, vi sænker en procentsats, om det så er 15, 5 eller, hvad jeg kan få politisk opbakning til. Jeg ønsker samtidig en forenkling af skattesystemet samt en større økonomisk lighed mellem kommunerne.

Lige nu får både Selvstyret og kommunerne del i selskabsskatten. Men indtægterne derfra kan svinge en del år for år i den enkelte kommune. Derudover kender man først beløbet, når året er omme. Derfor mener Pele Broberg (PN), at kommunerne får større sikkerhed i planlægningen, hvis de får pengene fra andre kilder.