Patienttalsmand eller flere socialrådgivere

Fra at være rask og selvforsørgende til at blive ramt af behandlingskrævende sygdom kan få mange følgekonsekvenser. Ikke blot for den sygdomsramte selv, men også hele familien kan opleve pludselige og drastiske ændringer, der i værste tilfælde kan betyde en økonomisk katastrofe for familien.

Siumut: En patienttalsmand er nødvendig

Partiet Siumut mener, at en patienttalsmand kan være med til at afværge mange af de problemer familierne bliver udsat for:

- Det er en nødvendighed, at der gøres nogle tiltag for etablering af en patient talsmand, på den måde vi kunne bedre belyse vilkårene for de syge og deres familier. Men ikke mindst, så vil de syge og deres familier have et sted, hvor de kan rette henvendelse og få oplyst hvilke lovområder de er omfattet af, forklarer Siumuts Doris J. Jensen blandt andet.

Siumut fokuserer meget på patienthjemmet i København, hvor familiemedlemmer kan opleve at blive bedt om at forlade patienthjemmet.

- Patienttalsmanden vil ligeledes være den man retter henvendelse til, såfremt man synes at man har været uretfærdigt behandlet af Patienthotellets ledelse eller hvis man føler sig svigtet af Sundhedsvæsenet. Det er på tide, at man hurtigst muligt får etableret en patient talsmand, talsmand for de kræftsyge og deres pårørende. Det må være slut med, at kigge den anden vej, lyder det blandt andet i begrundelsen af forslaget.

Demokraatit: De syge har ikke brug for mere bureaukrati men sagsbehandling 

Demokraatit mener, at en oprettelse af en patienttalsmandsfunktion i sidste ende blot vil være en opbygning af bureaukratiet. Partiet lægger derfor op til at få styrket sundhedsvæsenets sociale indsats:

- Vi (Inatsisartuts familie- og sundhedsudvalg, red.) er blandt andet blevet bekendt med at en talsmandsfunktion, der skal arbejde i henhold til FN´s anbefalinger ligesom børnetalsperson (MIO) og handicaptalspersonen (TILIOQ), skal sørge for, at konventionerne som er bestemt af FN og godkendt af os, bliver fulgt. 

- Oprettelsen af eksempelvis ældretalsmanden, arbejder ikke efter disse hensigter, idet at der ikke er nogen konventioner i henhold til FN. Og hvis vi skal oprette en patienttalsmand, vil det ligeledes ikke have den effekt vi vil have, hvis hensigten er at denne skal fungere ligesom MIO og TILIOQ. Vi vil påpege at forslagsstillernes eksempler om at patienttalsmand skal blande sig i enkelte patienternes forhold. Jeg mener, at det er en fejl, da vores talsmandsinstitutioner ikke må blande sig i personlige og/eller enkeltsager, men skal give en generel rådgivning og vejledning, påpeger Demokraatit blandt andet og fremkommer med et ændringsforslag til Siumuts forslag.

"Forslag til Inatsisartutbeslutning at pålægge Naalakkersuisut at opnormere med mindst 2 patientvejledere med det formål at få vejledning til rettigheder samt at fungere som henvendelsesorgan for patienter. En af patientvejlederne skal have funktion i Det Grønlandske Patienthjem (DgP) og en patientvejleder skal have en central og særlig funktion for børn og familier i sundhedsvæsenet. Tiltaget skal iværksættes og realiseres straks efter at beslutningsforslaget vedtages."

Naalakkersuisut vil gerne undersøge muligheden

Medlemmet af Naalakkersuisut for sundhed, Agathe Fontain (IA) forklarer i sit svarnotat, at der inden for sundhedsområdet allerede eksisterer flere tilbud og muligheder, der har til hensigt at sikre patienternes adgang til information og rådgivning om deres rettigheder i henhold til lovgivningen. 

- Det drejer sig om patientvejlederfunktionen, Sana Social, klageadgangen inden for sundhedsvæsenet og arbejdet med etablering af et uafhængigt sundhedsråd. Det Grønlandske Sundhedsvæsen har siden 2016 haft et tilbud om patientvejledning, som er en borgernær og neutral servicefunktion, hvor patienter og pårørende kan indhente den information og hjælp, de søger. En af patientvejledningens vigtigste opgaver er at vejlede og rådgive patienter og pårørende om deres rettigheder inden for sundhedsvæsenet.

Men selvom medlemmet af Naalakkersuisut allerede har forklaret, at der eksisterer flere muligheder i forvejen, vil hun ikke indstille Siumuts forslag til forkastelse, men kommer også på banen med et tredje forslag ud over Siumuts oprindelige forslag og Demokraatits ændringsforslag:

"Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut inden FM 2025 pålægges at fremkomme med anbefalinger til, hvilke opgaver og ansvarsområder en patienttalsmandsfunktion kan varetage i forhold til de allerede etablerede systemer."

Om partierne kan finde sammen om et resultat de alle kan se sig selv i, får vi svaret på, når forslaget bliver andenbehandlet den 23. maj.