Pas på hakkede tomater

Et fund af et metalstykke i en dåse hakkede tomater fører til tilbagekaldelse af hakkede tomater fra First Price

Tomater på dåse fra First Price bør kasseres, hvis de tilhører bestemt parti. I stedet kan du måske købe friske tomater som dem på billedet herover. Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto.
Offentliggjort

Selvstyret opfordrer i en pressemeddelse til, at man kasserer eller tilbageleverer hakkede tomater på dåse af mærket First Price, hvis de tilhører et parti, hvori der i en enkelt dåse er fundet metalstykker.

Det drejer sig altså om First Price-dåser med hakkede tomater med en nettovægt på 400 gram mærket på låget med 'DE2 M 222' og med EAN-nummer 5701410046538.

Partiet tilbagekaldes af SuperGros. Dåsetomaterne er solgt i Spar, Super Spar, Kwik Spar, Euro Spar, SuperBest, Kiwi, S-Engros, Go On, Letkøb og Nærkøb.

Metalstykkerne i dåsetomaterne kan føre til skader i mundhule og mave- og tarmsystemet.

Powered by Labrador CMS