Partnervold: Vigtigt med hurtig hjælp

Fagfolk efterlyser mere viden om vold i familien. Det fremgår af en undersøgelse som projekt Kattunneq har gennemført.

Således svarer 56 procent, at både de selv og deres kolleger mangler viden om vold i hjemmet for at kunne hjælpe voldsudsatte familier, og hele 79 procent mener, at de har brug for mere viden om, hvordan de bedst samarbejder med andre instanser om en familie med vold.

- Det er vigtigt, at man forstår at læse signalerne hos børn, når de oplever vold i familien. Og det er ligeledes vigtigt, at man forstår kvindens reaktioner for at kunne læse hendes signaler, siger Linda Sommer, der er projektleder for Kattunneq ved Mælkebøttecentret.

Fagfolkene mangler også viden om de konkrete tilbud, der findes. For mens de fleste kender til krisecentrene rund omkring i landet, så er der 62 procent, der ikke kender til Illernit, det landsdækkende krise- og behandlingscenter for voldsudsatte kvinder og familier. Når det gælder om at få voldsudøveren i behandling, så kender endnu færre til den mulighed, der er etableret på dette område. Kun 27 procent kendte til behandlingstilbuddet for voldsudøvere, Alliaq.

Sværere at slippe væk

Griber man ikke hurtigt ind, så vil volden udvikle sig til at blive stadig voldsommere.

- Så ender det ofte med grov fysisk og psykisk vold.

- Vi ved i dag, at dette også påvirker børnene voldsomt. De bekymrer sig meget for, hvordan det skal gå med mor og far. Når de kan mærke at spændingerne opbygges, er de bange for, hvordan weekenden skal gå.

Ikke blot bliver volden mere alvorlig, i adskillige tilfælde livstruende; det bliver også stadig sværere for kvinden (eller manden for den sags skyld, hvis han er offeret) at bryde ud af det voldelige forhold.

Fagfolk mangler viden om partnervold

Starten med psykisk vold bliver kvindens selvværd systematisk nedbrudt, hun isoleres fra familie og venner. I begyndelsen bagatelliser og fornægter den voldsudsatte ofte overgrebene. Men efterhånden bliver volden til hverdag, og kvinden påtager sig ofte ligefrem sig selv skylden for volden.

- Kvinden bliver lullet ind i, at det er normaltilstanden at blive udsat for vold, som så veksler med at voldsudøveren beder om tilgivelse.

- Derfor er det vigtigt, at kvinden kan få det helle, som et krisecenter udgør. Her kan hun igen opleve, at det ikke er normalt at leve sammen på den måde, siger Linda Sommer.

Nyt undervisningsmateriale

Projekt Kattunneq har nu udarbejdet undervisningsmateriale, der blandt andet skal bruges på socialrådgiveruddannelsen. Materialet er blevet gennemprøvet på kurserne for medarbejdere og frivillige på krisecentre og byder på konkrete og anvendelige værktøjer tilpasset hverdagssituationer.

- Den byder på en værktøjskasse til, hvordan man kan tackle problemerne, så man kan bryde voldsspiralen.

- For at det kan lykkes kræver det et bedre samarbejde mellem sundhedsvæsen, skoler, politi og socialfaglige medarbejdere, så alle ved, hvad de skal gøre, hvis de for eksempel møder en kvinde, der har blå mærker.

Linda Sommer understreger, at dette samarbejde allerede er blevet styrket i de seneste år.

LÆS MERE OM EMNET:

Flygtede til Danmark fra voldelige mand