Nordgrønland

Partiskifter vil have indflydelse i Nordgrønland

Inuit Ataqatigiits Jens Vetterlain i Qaasuitsup Kommunia skifter til partiet Siumut. Dermed står oppositionspartiet IA nu tilbage med kun fire medlemmer i kommunalbestyrelsen

Jens Vetterlain
Offentliggjort

Kommunalbestyrelsesmedlem i Qaasuitsup Kommunia Jens Vetterlain meddeler mandag, at han skifter parti fra Inuit Ataqatigiit til Siumut.

Ifølge hovedpersonen selv sker det for at have større indflydelse i kommunalbestyrelsesarbejdet.

- Jeg er medlem af kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia, men er kun medlem af Udvalget for Demokrati, Kommune, Kommunikation og Infrastruktur og har dermed ikke særligt meget indflydelse. Jeg skifter derfor over til Siumut, så jeg på den måde kan få større indflydelse, siger Jens Vetterlain til Sermitsiaq.AG.

Jens Vetterlain fortæller også, at han på mange måder ikke har været enig i Inuit Ataqatigiits uranpolitik på landsplan.

Efter Jens Vetterlains partiskifte til Siumut har Siumut i dag 14 medlemmer i kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia, mens partiets samarbejdspartner i kommunen, Atassut, er repræsenteret med tre medlemmer i kommunalbestyrelsen.

Læs: IA svækket i Qeqqata Kommunia efter partiskifte

Powered by Labrador CMS