valg
Partii Inuit vil genindføre de gamle kommuner
Partii Inuit, der stiller op til Inatsisartut-valget med 13 kandidater, vil genindføre de tidligere kommuner i moderniseret udgave
Med partiformand Nikku Olsen i spidsen er Partii Inuit ved at være klar til Inatsisartut-valget.
Således præsenterede Partii Inuit sine 13 kandidater til Inatsisartut-valget og partiets program tirsdag ved en pressemeddelelse.
Læs: Her er Partii Inuits kandidater til valget
Vil genindføre kommunerne i moderniseret udgave
Partii Inuit præsenterer seks pejlemærker i deres program.
Blandt andet ønsker Partii Inuit reform af storkommunerne under næste valgperiode i Inatsisartut i tæt dialog med borgerne i Grønland.
- Borgernes demokratiske rettigheder skal synliggøres, hvor kommunerne samtidig skal moderniseres og etableres igen, skriver Partii Inuit.
Læs: Partii Inuit vil indtage Nordgrønland
Vil forhandle dato for løsrivelse fra Danmark
Derudover vil Partii Inuit forhandle med samtlige partier for en datofastsættelse af indførelse af en selvstændig grønlandsk stat.
- Denne skal nås ved at fastsatte årstal for indførelse i tæt samarbejde med Kongeriget Danmark, skriver Partii Inuit.
Derudover er revurdering af aktieselskaber, forbedringer af medier via tilskud, etablering af udenrigs- og handelsdepartement, og en klar politisk styring blandt Partii Inuits pejlemærker til Inatsisartut-valget.