Parti: Kradser kun 14.000 ind i kontingenter

Partierne er begyndt at aflevere deres årsregnskaber til Inatsisartuts Bureau. Siumut kom ud med et underskud, Demokraterne fik et lille overskud, og Partii Naleraq er klassens dydige duks.

Inatsisartut, 5. juni 2014,
Offentliggjort

Landets største parti kom ud af 2019 med et underskud på 63.000 kroner på trods af en offentlig partistøtte på knap 3,9 millioner kroner.

Det skriver avisen AG.

Der er tale om en betydelig forværring i forhold til året før. I 2018 kunne Siumut præstere et overskud på over 1,4 millioner kroner.

Siumut har nu en negativ egenkapital på 25.000 kroner og samlede gældsposter på 651.000 kroner.

Demokratisk plus

Inatsisartuts syv partier skal inden 1. juli have indleveret et revideret årsregnskab til Inatsisartuts Bureau; i skrivende stund har tre partier opfyldt den pligt. Foruden Siumut er det Partii Naleraq og Demokraterne.

Demokraternes årsrapport viser, at partiforeningen i 2019 kun fik 2.950 kroner ind i kontingenter og private donationer. Et fald i forhold til året før, hvor den post udgjorde et plus på 8.700 kroner. Partiet modtog i 2019 godt 2,5 millioner kroner i offentlig støtte.

Demokraternes 2019-regnskab viser i øvrigt et lille plus på 13.155 kroner.

Årsrapporten fra Partii Naleraq viser et overskud på 310.000 kroner. Men heller ikke hos Naleraq er det en stor medlemsopbakning, som får det til at skæppe i partikassen. Sidste år fik partiet knap 5.000 kroner ind i kontingenter – og knap 1,7 millioner kroner i partistøtte.

Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS