Parti i hård kritik af Mittarfeqarfiit-regning

På denne efterårssamling skal Inatsisartut tage stilling til, hvordan Mittarfeqarfiit skal indrettes i fremtiden som følge af byggeriet af de nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.

Mittarfeqarfiit skal hverken eje eller drive de nye lufthavne og derved forsvinder en betydelig krydssubsidiering mellem lufthavnene i Nuuk og Kangerlussuaq og landets øvrige landingsbaner og heliporte.

Oppositionspartiet Naleraq mener, at lovforslaget om Mittarfeqarfiit sår tvivl om, hvorvidt de nye lufthavne giver samfundsøkonomisk mening.

Ud af flere kritikpunkter peger ordfører Jens Napãtôk’ blandt andet på, at det oplyses i lovforslaget, at der skal afsættes mellem 105 og 158 millioner kroner årligt til servicekontrakter med Mittarfeqarfiit, når lufthavnene i Nuuk og Ilulissat tages i drift.

Naleraq: Kritisabelt man ikke har informeret

Det mener ordføreren står i kontrast til oplysningerne i den opdaterede samfundsøkonomiske konsekvensberegning om lufthavnene i Nuuk og Ilulissat, som blev lagt frem i foråret, og som udviste et overskud på 700 millioner kroner over en 30 årig periode.

Kigger man i beregningerne fra foråret arbejdes der med et tilskud til Mittarfeqarfiit på 71 millioner kroner årligt.

Beløbet er altså væsentligt højere i det fremsatte forslag, hvor politikerne har udsigt til at skulle bevilge en servicekontrakt på mellem 105 og 158 millioner kroner årligt til Mittarfeqarfiit.

- Det synes, vi er kritisabelt, at man ikke har informeret samfundet i forhold til, hvad prisen er for det her, siger Jens Napãtôk’ til Sermitsiaq.AG.

Forsvaret skal betale deres andel i Kangerlussuaq

Figuren nedenfor er hentet fra de opdaterede samfundsøkonomiske konsekvensberegninger, som Naalakkersuisut offentliggjorde dette forår. Beregningerne er lavet af revisionsselskabet Deloitte.

Beløbet, der foreslås afsat til Mittarfeqarfiit i det aktuelle lovforslag, er behæftet med usikkerhed, fordi Naalakkersuisut fortsat forhandler med Forsvaret om den fremtidige drift og vedligehold af Kangerlussuaq Lufthavn.

Forsvaret skal betale for det, de efterspørger. Omkostningerne til den civile anvendelse betales via blandt andet en servicekontrakt med mellem Mittarfeqarfiit og selvstyret.

Sermitsiaq.AG har spurgt Naalakkersuisut for en kommentar til Naleraqs kritik og fået svar fra Afdeling for Infrastruktur.

Plads til vedligehold og løbende opgraderinger

Afdelingschef Kenneth Bøjler, siger til Sermitsiaq.AG, at det er vigtigt at huske, at de foreslåede beløb til servicekontrakter til Mittarfeqarfiit også indeholder et nyt princip, hvor Mittarfeqarfiit bliver i stand til at indhente det efterslæb, som selskabet har på landingsbaner og heliporte rundt om i landet.

- Det er i hele landet, herunder både i bygder og mindre byer, som pengene kommer til gode, så der sker en løbende modernisering og opgradering i henhold til kontrakten, lyder det fra afdelingschefen.

Efterslæbet er tidligere blevet opgjort til omkring en milliard kroner i Mittarfeqarfiit regnskab, noget af efterslæbet relaterer sig dog til Kangerlussuaq Lufthavn, hvilket formodes at blive betalt af forsvaret.

- Vedligehold, drift og nødvendig løbende opgradering af lufthavnene er med i tallet. Det bliver nu muligt, at Mittarfeqarfiit kan planlægge frem i tiden uden at være afhængige af tillægsbevillinger fra de til enhver tid siddende politikere, forklarer Kenneth Bøjler.

Bedste bud på daværende tidspunkt

Afdelingschefen understreger, at de tidligere samfundsøkonomiske beregninger har været de bedste bud på daværende tidspunkt, og at de er udarbejdet af anerkendte revisionsfirmaer.

- Ingen havde forudset hverken coronapandemien eller en krig i Ukraine. Det er ikke muligt, og derfor vil tingene ændre sig løbende i forhold til de oprindelige forudsætninger.

- Der er ting, der har udviklet sig værre end forudset i beregningerne, men også ting der gør de nye lufthavne til en endnu bedre forretning, siger Kenneth Bøjler.