Annonce
Pape: Bedre vilkår til reservebetjente
Justitsminister Søren Pape Poulsen vil sikre, at reservebetjente, der arbejder på fuld tid, får løn under sygdom, optjener ferie og får indbetalt pension.
Det fremgår af et svar fra justitsministeren til IA’s Aaja Chemnitz Larsen.
Annonce
Reservebetjente er almindelige borgere, der deltager i politiets tjeneste i uniform, og de yder bistand til politiet blandt andet på enkeltmandsstationer. Den oprindelige tanke var, at der var tale om en bibeskæftigelse og ikke en fuldtidsbeskæftigelse.
- Rigspolitiet blev i 2018 opmærksom på, at nogle reservebetjente var ansat på fuld tid, og Rigspolitiet igangsatte derfor en afdækning af ansættelsesvilkårene for reservebetjente, skriver Søren Pape Poulsen i sit svar.
Det er på baggrund af denne afdækning, at ministeren nu lover, at pension og løn under sygdom udbetales i løbet af 2. kvartal i år.