Annonce
På stuegang i Ittoqqortoormiit: Smerte er ens på alle sprog
- Er der en kontakt i kælderen, som ikke virker, så ordner vi også den. Sagt af sygeplejerske, Hanne Nyborg, der er i Ittoqqortoormiit tre gange årligt.
- Pænt goddag.
Annonce
To sygeplejersker blænder op for skærmen på regionslæge Jesper Olesens computer på hans kontor i Dronning Ingrids Sundhedscenter i Nuuk. AG er med på stuegang i verdens største kommune. Internettet med webcam og mikrofoner gør det muligt at være på Sundhedscentret 1300 kilometer borte i Østgrønlands nordligste by, Ittoqqortoormiit med 370 indbyggere. Klokken er 9 på en almindelig hverdag i vest, mens Østkysten er to timer foran. Seks journaler eller patienter skal gennemgås på dagens stuegang, også selv om, der er spottet narhval i området.
Det skriver avisen AG.
Begrebet om, hvornår man er ramt er sygdom, vendes, for ingen i byen er for syge til at tage på hvalfangst eller være tilskuer på havnen, når fangerne kommer med bytte. Den ene af sygeplejerskerne, Hanne Nyborg, der er et kendt ansigt i Ittoqqortoormiit, beretter, at de fleste borgere er taget på fangst, og hun har hørt, at der indtil videre er nedlagt 11 hvaler.
- Måske flere, hvalen er jo kvoteret, så 11 er nok det rigtige tal, fortæller hun.
Udfordring
I år kan Hanne Nyborg fejre 25 års jubilæum som sygeplejerske i Grønland, og siden 2014 har hun været fast udstationeret i Ittoqqortoormiit tre gange om året i Sundhedscentret. Borgerne kender hende, og hun kan godt li at være i byen. Hun tiltrækkes af stilheden i byen og uforudsigeligheden i sit arbejde. Også selv om hendes grønlandske og hendes østgrønlandske ikke rækker til meget mere end ‘nej’ og ‘ja´.
Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her: