På ski til Nordpolen
Verdensrekord: To russiske polarforskere - Matvey Shparo og Boris Smolin - affyrede en raket fra Nordpolen i fredags.

Efter næsten tre måneders ekstreme strabadser - med start fra Rusland's nordligste punkt : Kap Arktichesky, to dage før jul - lykkedes det de to hardcore eventyrere at plante fødderne på Nordpolen, og skrev dermed historie som de første for hvem det lykkes at gennemføre en ekspedition på ski til Nordpolen i den mørke tid om vinteren - under polarnatten/kaperlak.
Præstationens omfang er meget rammende beskrevet i præsident Putin's lykønskning få timer efter triumfen : "I har endnu engang overbevisende demonstreret menneskets potentiale, sindets kapacitet, modstandskraft og viljestyrke. I har nået toppen af vores planet gennem fuldstændig mørke, overkommet alle strabadser på den 1000 km lange ekspedition over drivende is."
Det er i det hele taget strømmet ind med lykønskninger fra alle de største internationale polarfarere - de borger for triumfens karat.
Matvey og Boris har blandt mange andre ekspeditioner krydset den grønlandske indlandsis sammen med en handicappet russisk mand.
Desuden kørte de i 2006 fyrst Albert ll af Monaco de sidste 100 km på hundeslæde til Nordpolen.
De to seje eventyrere - som i øvrigt har været i Grønland flere gange og har grønlandske venner - venter med at vende snuden hjemad til efter solen står op på Nordpolen den 21. marts.
For 100 år siden i april 1908 var det første gang nogen overhovedet forsøgte at nå Nordpolen. Det var Frederic Cook, der sammen med to canadiske inuit krydsede isen til polen på hundeslæde.