Annonce
På skadestuen efter kærestevold
Efter at have fået flere slag i ansigtet måtte en kvinde i weekenden en tur på skadestuen i Nuuk. Manden er sigtet for vold
Lørdag eftermiddag blev politiet kaldt ud til et boligområde i Nuuk-forstaden Nuussuaq, efter at en person havde set en mand slå en kvinde.
Annonce
Det viste sig, at manden på 26 år og kvinden på 23 år var samlevende.
- Et skænderi bevirkede, at manden havde slået kvinden flere gange i ansigtet. Kvinden blev i ambulance kørt til behandling på skadestuen, og manden blev umiddelbart efter anholdt og blev sigtet for vold, oplyser Niels Nyvang, politikommissær hos Nuuk Politi.