På arbejde med de unge i Siu Tsiu: Malerpensler, sav og kyllinger

Vi mødes af livlig lyd af kyllinger der pipper, da vi træder indenfor i det grønne hus for enden af byen.

Det ligner ved første øjekast ethvert andet hjem i Tasiilaq.Inde i køkkenet står en kasse med de sidste majroer fra efterårets høst, som er fra Siu Tsius køkkenhave. Kyllingerne vender vi tilbage til. I stuen møder vi tre unge. Emma Kuitse, Dines Ignatiussen og Odin Poulsen ligger afslappet i sofaen med telefonerne i hænderne. De scroller et øjeblik, inden arbejdet kalder igen. I Siu Tsiu står tiden sjældent stille.

– Vi har altid travlt. Vi er eftertragtede på mange måder. Alt for meget engang imellem, siger Mati Larsen, som er teamleder i Siu Tsiu Tasiilaq.

Der er i alt 15 unge i Siu Tsiu. Elever, kalder man dem. Siu Tsiu er et socialøkonomisk initiativ, en skole kalder de sig selv, som sætter unge i arbejde. De unge er så eftertragtede, at man, ifølge Mati Larsen, gerne ville have flere elever, hvis bare der var plads.

– Ja, men bygningen her har kun plads til de 15, vi har, siger han.

Siu Tsiu hjælper mig fremad

Langsomt og præcist bevæger Odin Poulsen malerpenslen i en lige linje, så den hvide maling ikke bevæger sig over i den røde. 29-årige Odin Poulsen står på en stige, og maler facaden på en bygning på havnen. 

– Det er sjovt at male, siger Odin, mens han står der og arbejder.

Odin er den gamle blandt de unge i Siu Tsiu. Siu Tsiu modtager normalt unge i alderen 15–25 år, men Odin er en undtagelse og er blevet godkendt til at have et forløb.

Odin fortæller, at han droppede ud af folkeskolen tilbage i 2011. Mange unge tager fra bygderne til Tasiilaq for at afslutte folkeskolen. Det samme gjorde Odin til at starte med, men han valgte midt i 10. klasse at droppe ud og tage hjem til Sermiligaaq.

– Dengang var mine forældre gamle og kunne ikke få hjælp fra kommunens hjemmehjælpere. Derfor tog jeg hjem for at hjælpe dem, fortæller han.

Odins livslinje har aldrig været lige som linjen han maler på husets facade. Begge hans forældre er døde, men nu vil Odin gerne videre i livet. Nogle af hans søskende har tidligere været elever på Siu Tsiu, så derfor søgte han også selv ind på skolen og blev optaget.

– Det går fremad for mig i Siu Tsiu. Jeg lærer meget af de opgaver, vi laver, siger han.

Ikke langt fra ham står en gruppe piger. Mens de venter på mere maling griner de og deler en smøg. En af pigerne er 16-årige Emma Kuitse, som har været i gang med forløbet hos Siu Tsiu i tre måneder.

– Det er første gang, jeg prøver at male. Det kan jeg godt lide, siger Emma.

Får du lyst til at blive maler?

– Nej, det er lidt skræmmende at gå så højt op på stigen, siger hun og griner.

Mens der bliver malet udenfor, kan man høre den insisterende lyd af en rundsav inde fra bygningen. Tre unge gutter står koncentreret og arbejder på samme stykke træ. De er i gang med at bygge et hus til kyllingerne vi mødte i huset, så de kan komme ud i haven og stå. Kyllingerne skal Siu Tsius elever selv passe. En af de tre er 18-årige Dines Ignatiussen. Han har tidligere haft et forløb hos Siu Tsiu, men tager nu endnu et ti måneders forløb.

– Det gør jeg, fordi jeg kan lide det, siger Dines.

Han kan godt lide at lave håndværkerarbejde.

– Jeg kan bedst lide at rive noget ned, siger han, mens han måler næste stykke træ op.

Et sted at høre til

Siu Tsiu skaber arbejdspladser for og med unge i Grønland, hvor de ansætter, opkvalificerer og hjælper unge godt videre i arbejde eller uddannelse.

– Vi har ikke noget bogligt fokus i vores lille skole. Det er med hænderne og alt det, vi laver, fortæller Mati Larsen.

Emma Kuitse blev færdig med folkeskolen i sommer, og da det ikke lykkedes hende at komme på efterskole, startede hun i Siu Tsiu. Det er ikke kun arbejdet, hun sætter pris på.

– Vi hjælper hinanden, og de andre er meget venlige, siger hun.

Odin står stadig og maler på stigen. Ligesom de andre møder han på arbejde klokken otte om morgenen og har fri halv tre om eftermiddagen. Det passer ham fint, for han kan ikke lide at sidde stille.

– Jeg kan virkelig godt lide at være i Siu Tsiu. Vi sidder aldrig stille, for der er altid noget at lave, siger Odin.

Portør, fisker og håndværker

Det er Siu Tsius fjerde år i Tasiilaq. Det fungerer ikke som en almindelig skole med faste skoleår. Når der er ledige pladser, starter nye unge. Og når de unge er færdige med forløbet, går de vidt forskellige veje, fortæller teamlederen.

– Vi har to her i år, der er startet på GU. Vi har skubbet lidt til dem i et års tid, siger Mati Larsen.

Emma og de andre piger gør sig klar til at male. Inden hun går i gang, fortæller hun om sine fremtidsdrømme.

– Jeg vil gerne blive portørredder, for det kunne jeg lide, da jeg var i erhvervspraktik hos dem, siger Emma.

Men da man skal være over 18 for at starte uddannelsen som portørredder, håber hun at kunne arbejde i butikken, mens hun venter.

Odin slipper malerpenslen, og kravler ned ad stigen. Pausetid. Siu Tsiu har givet næring til fremtidsdrømmene. Efter at have prøvet lidt af hvert ved han nu, hvad han vil. 

– Jeg vil gerne søge ind som lærling, enten som maler eller tømrer. Mens jeg venter på at komme i gang, kan jeg arbejde, siger han.

Inde i bygningen har de tre unge drenge travlt. Vinteren nærmer sig, og kyllingerne skal have et sted at være, så huset skal snart stå færdigt. De skiftes til at måle og save. 

Dines har fået øje på en ny erhvervsmulighed i byen. Og den vil han forfølge, når han er færdig med sit forløb hos Siu Tsiu, fortæller han.

– Jeg vil gerne ud at fiske med vores båd.