oversvømmelse

Oversvømmet kemifabrik i USA er begyndt at eksplodere

Kemifabrik og området omkring den var på forhånd evakueret på grund af fare for brand eller eksplosioner.

Offentliggjort

Der er torsdag hørt eksplosioner og set røg ved en evakueret kemifabrik tæt på Houston i det oversvømmede Texas i USA.

Arkema, firmaet bag fabrikken, bekræfter, at to eksplosioner har fundet sted.

- Vi vil gerne oplyse, at kemikalierne bliver opbevaret forskellige steder på fabrikken, og at der er fare for yderligere eksplosioner, skriver Arkema i en meddelelse.

- Vend venligst ikke tilbage til området, lyder det videre.

Lokale medier rapporterer samtidig om, at der stiger sort røg op fra stedet.

Allerede tidligt torsdag morgen dansk tid oplyste chefen for fabrikken, at det var umuligt at undgå, at kemikalierne ville bryde i brand eller eksplodere.

Powered by Labrador CMS