Det var en helt
almindelig onsdag morgen. Palle Heilmann står tidligt op og laver kaffe. Han
arbejder i skolebygningen ”Inussuk” i Nuuks midtby som arbejdsmand, og han skal
møde klokken syv.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Historier som denne kræver abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Arbejdsdagen
starter, som den plejer. Palle og hans kollegaer har travlt, og han er, som han
er. Smilende og frisk. Lidt rap i kæften på den sjove måde, en af hans
personlige kendetegn.
Klokken tre om
eftermiddagen holder de som sædvanligt en lille kaffepause, derefter fortsatte
de deres tunge arbejde. Det er den 16. august 2023.
Palle Heilmann
står inde i en container, der er fyldt med træplader og forskellige
byggematerialer. Ved hjælp af en Manitou-maskine skal Palle og de andre
arbejdsmænd tømme containeren.
-Da maskinen
løftede de tunge materialer, faldt de ved et uheld over mig. Jeg kunne ikke
gøre noget andet end bare at kigge på ham, der styrede maskinen, fortæller
Palle Heilmann, der fylder 50 år til sommer.
Ifølge ham lå han
under de 800 kilo tunge byggematerialer i omkring ti minutter.
-Manitou-maskinen
ville ikke køre længere, den var helt død, fik jeg fortalt. Mine kolleger
prøvede ellers at løfte pladerne selv, men forgæves. Det var for tungt,
fortæller Palle Heilmann, der ikke kan huske noget fra selve dagen.
Hukommelsen forsvandt
Heldigvis
startede Manitou-maskinen efter ti – lange – minutter, og byggematerialerne
blev hurtigt flyttet fra Palle.
Hans chokerede
kolleger troede, han var død. Da de flyttede ham, tog Palle en meget dyb og
kraftig indånding, og et par minutter efter kom ambulancen.
-Alle har troet,
at jeg ikke ville ankomme til Sana i live, siger han.
Palle Heilmann
brækkede sin underkæbe tre steder, anklen ligeledes tre steder, to brækkede
ribben, forstuvede sin ryg, brækkede sin nakke to steder og fik en
hjernerystelse. Desuden har han mistet sine tænder.
-Jeg kan ikke
huske noget fra den dag. Faktisk kan jeg ikke huske to år tilbage fra den dag
uheldet skete, fortæller Palle Heilmann.
Efter tre dage i
Nuuks Sana, hvor han var i kunstig koma, blev han flyttet til Rigshospitalet i
Danmark. Det var den 19. august.
-Jeg vågnede i
Danmark, ude af stand til at huske, hvad der skete, og jeg kunne ikke bevæge
min krop. Jeg var helt lammet, husker han.
Utrolig heldig
-Det er ikke
normalt, at man overlever sådan en ulykke. Jeg har været utrolig heldig,
fortæller Palle Heilmann.
Da han vågnede i
Rigshospitalet vidste han ikke, hvor han var, og hvorfor han var der.
-Først troede
jeg, jeg var i Maniitsoq, fordi bygningerne lignede dem, der var i Maniitsoq. Pludselig
så jeg en høj bygning og tænkte, at det var Nuuk Center. Ud af ingenting ville
jeg ned til brættet og købe noget rensdyrkød. Jeg var meget forvirret,
fortæller Palle Heilmann. Hans kæreste, hans to børn og familien var der for
ham under opholdet i Danmark, der varede omkring to måneder.
-Jeg er så
taknemmelig for min kæreste og min familie. Det er på grund af dem, jeg har
været stærk, siger han.
I dag er Palle
Heilmann tilbage i Nuuk. Han bor i Nuuks bymidte sammen med hans kæreste.
Generne fra ulykken er begyndt at fylde meget i hans liv. For nogle uger siden
skulle han til tandlægen, da en af skruerne i hans underkæbe er blevet synlig.
-Jeg gik i panik.
Mit traume har været så voldsomt, at jeg fuldstændig lukkede af. Jeg kunne ikke
gennemføre operationen, fortæller Palle Heilmann, der har ti plader og fire skruer
i sin underkæbe. Ifølge ham er han begyndt at være meget glemsom.
-For eksempel er
jeg begyndt at gå til en psykolog. Selvom jeg har glædet mig i mange dage op
til dagen, kan jeg godt glemme det om morgenen, siger og henviser til en
kalender, der hænger på hans væg.
Palle Heilmann
arbejder ikke i dag på grund af senfølgerne af ulykken. Han savner
arbejdslivet.
-Før kunne jeg
arbejde i mange timer i træk hver dag. Men nu kan selv en handletur ned til
Brugsen, hvor jeg har båret to bæreposer, slå mig helt ud. Min ankel begynder
at gøre ondt, min krop er ikke, som den plejede at være, så bliver jeg nødt til
at ligge mig ned, siger han og fortsætter:
-Det er hårdt at
være i denne situation. Det er hårdt at acceptere, at jeg ikke kan så meget
mere. Men jeg føler, at hvis jeg arbejder, vil jeg bare ødelægge min krop. Hvad
skal jeg så lave? Det er frustrerende.
Frustration
Palle Heilmann har
i skrivende stund ikke nogle indtægter, han er vurderet som uarbejdsdygtig af
kommunen. Han får sygedagpenge den 20. juni og den 5.juli. Hans tidligere
arbejdsplads, entreprenørfirmaet ISTAK, har givet ham løn indtil den 15. maj
2024. Palle Heilmann forklarer, at hans sag ikke blevet anerkendt som en
arbejdsskade endnu.
-Det er
frustrerende, at det skal gå så lang tid. Jeg håber at min sag vil blive
anerkendt som en arbejdsskade, fortæller han.
Palle Heilmann
har flere gange henvendt sig til de offentlige vedrørende hans uheldige
situation.
-Jeg føler ikke,
at jeg bliver ordentligt informeret om mine rettigheder og lignende. Det er som
om ingen vil rigtig tage ansvar for noget. Jeg har flere gange været så
magtesløs og frustreret at det bare endte med, at jeg bare gik fra stedet,
fortæller Palle Heilmann.
Han ønsker at
forløbet med sådanne sager vil kunne overstås hurtigere, da ventetiden er
nærmest ubærlig.
-Jeg føler, at
systemet er meget ufølsomt og jeg ville ønske, at man blev informeret mere
grundigt om sådanne sager. Jeg vil bare gerne komme videre med mit liv, siger
Palle Heilmann.