Overlæge: Sådan takler vi coronavirus
Ved at omprioritere, hvor man bruger sine kræfter og nedskalerer ekstra service, kan sundhedsvæsenet finde flere hænder til at tage hånd om corona-patienter.
Når coronavirus rammer Grønland, vil der uden tvivl blive brug for sundhedsvæsnet. Det rejser en række spørgsmål om, hvorvidt kapaciteten er stor nok, og om personalet er klar.
- Det er klart, at kapaciteten i sundhedsvæsenet bliver påvirket, og at alle tiltag koster penge og er dyrt, bekræfter Pernille Lennert, der er overlæge på akutområdet på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.
Men personalet i sundhedsvæsenet er klar til at sadle om, når smitten rammer landet. For at håndtere situationen med corona kan man for eksempel drosle ned for planlagte operationer og prioritere de mest nødvendige ting for patienterne. Det vil sige, at alt hvad der kan skæres væk, som for eksempel at massere patinternes fødder eller at bruge ekstra tid på de pårørende, bliver droppet, forklarer overlægen.
Sana har normalt fire pladser til patienter, der har brug for intensiv pleje. Men der er udstyr til at udvide med op til 13, fortæller overlægen. Udfordringen med akutpladser er, at hver plads kræver seks medarbejdere, og det kan blive et problem, hvis mange bliver syge på en gang. Men det er Pernille Lennert endnu ikke bange for.
- Da Danmark havde omkring 800 smittede havde de to intensive patienter. Det er vigtigt at huske, at langt fra alle smittede bliver meget syge af coronavirus, siger hun og understreger, at det ikke er udstyret, der kommer til at mangle. Der findes omkring tyve respiratorer på hospitalet.
Områder for corona-patienter
Ud over intensiv-pladserne så har hospitalet pladser på medicinsk afdeling, hvor man normalt tager imod almindelige influenzapatienter. Proceduren er ikke meget anderledes med coronavirus, men man vil samle patienterne i områder for sig selv. Det handler om, at der holdes to meters afstand mellem patienterne og om, at personalet ikke tager bakterier og virus med sig fra den ene til den anden patient, fortæller overlægen. Derudover forsøger man at begrænse adgangen for besøgende, og folk der ikke har behov for at opholde sig på hospitalet.
Hvis folk på kysten bliver alvorligt syge, så bliver de fløjet til Nuuk, præcis som de plejer, og hvis ikke der er kapacitet nok, så vil patienterne blive fløjet videre til Danmark, lyder det.
- Vi har aldrig oplevet, at Danmark ikke ville hjælpe, når vi har haft problemer med kapacitet. Det tror jeg heller ikke vil ske i denne situation, men hvis det gør, så vi må forberede os på at klare udfordringer lokalt i Grønland , siger hun.
Det bliver hårdt
Pernille Lennert er godt klar over, at det bliver en hård omgang for medarbejderne, når folk begynder at blive syge. Men det tager de i stiv arm, forsikrer hun.
- Så tager vi en periode, hvor vi arbejder på en anden måde. Det kan for eksempel være vagter af 12 timer eller otte timers arbejde, otte timers hvile, otte timers arbejde. Det bliver aftalt i samarbejde med fagforeningerne, og det kan vi godt klare i en begrænset periode, siger hun.
I forhold til personale, så er sundhedsvæsnet meget afhængig af folk, der kommer herop i nogle uger eller måneder ad gangen. Derfor håber Pernille Lennert heller ikke, at der lukkes helt ned for ind- og udrejse af landet.
Lyt til anbefalingerne
Pernille Lennert, opfordrer til, at vi alle sammen følger anbefalingerne om god håndhygiejne samt at holde fysisk afstand til hinanden.
- De anbefalinger og begrænsninger, der er lavet nu omkring at holde afstand og vaske hænder og ikke forsamles for mange mennesker af gangen, koster ingenting. De er ufarlige og enkle, og vi kan alle sammen hjælpe til, siger Pernille Lennert.
- Vi er helt afhængige af, at befolkningen hjælper os på den måde, understreger hun.
- Hvis vi lytter til det lige nu og her, så kan vi også klare presset, når folk bliver syge, fordi det ikke sker for hurtigt, lyder det fra Pernille Lennert.