Annonce
Inatsisartut
Overblik: Sådan foregår forårssamlingen
Dagsordenen for årets forårssamling i Inatsisartut er nu klar. I alt 103 planlagte punkter skal politikerne igennem
Årets forårssamling i Inatsisartut starter fredag den 6. marts klokken 13.00 og er planlagt afsluttet torsdag den 28. maj, oplyser formand for Inatsisartut Lars-Emil Johansen fra Siumut.
Annonce
Der er optaget i alt 60 punkter fra medlemmerne af Inatsisartut og 37 punkter fra Naalakkersuisut til behandling, 3 punkter fra Formandskabet for Inatsisartut og 1 punkt fra Lovudvalget samt 2 Vestnordisk Råd anbefalinger til behandling.
Mødedagene vil i ugerne fordele sig således:
- Der vil der være tre mødedage om ugen fra klokken 13.00 (tirsdage, onsdage og torsdage), undtaget i uge 14 og uge 15, hvor der er påskeferie. I uge 19 er der møde i salen om mandagen den 4. maj og tirsdag den 5. maj, hvor der er planlagt GA's 'Future Greenland'arrangement onsdag og torsdag den 6. og 7. maj.
- Derudover vil der hver onsdag afholdes en ugentlig spørgetime i tidsrummet fra klokken 11.00 til klokken 12.00, hvorefter der er pause til mødets genoptagelse klokken 13.00. Første spørgetime vil være den 11. marts.
Alt materiale om forårssamlingen bliver tilgængeligt på inatsisartut.gl.