Overblik: Restriktioner over hele verden

Danmark lukker ned på grund af spredningen af corona-smitten. Også i resten af verden er der skrappe restriktioner.

Offentliggjort

De seneste dage har corona-smitten udviklet sig med stor hast i Danmark. Søndag var der 35 smittede, mandag steg tallet til 90, tirsdag til 262, onsdag til 514 og den meldingen torsdag morgen lyder på 615.

Verdensunhedsorganisationen WHO har nu erklæret corona for en pandemie.

Den seneste udvikling fik i går aften den danske regering til at lukke landet ned. Også i resten af verden er der indført omfattende restriktioner i et forsøg på at forsinke spredningen af smitten. Vi bringer er overblik:

I Danmark:

  • Elever og studerende på alle uddannelsesinstitutioner sendes hjem hurtigst muligt og senest fredag den 13. marts i foreløbig to uger.
  • Skoler og dagtilbud lukkes fra mandag den 16. marts i foreløbig to uger.
  • Alle indendørs kulturinstitutioner, biblioteker og fritidstilbud lukker.
  • Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem. Hvis de ikke kan arbejde hjemmefra, sendes de pågældende hjem med løn.
  • Alle private arbejdsgivere opfordres til at sørge for, at flest muligt arbejder hjemmefra.
  • Der fremsættes forslag om hastelov, der midlertidigt ophæver garantier for behandling og udredning i sundhedsvæsenet.
  • Forsamlinger over 100 personer frarådes.
  • Folketinget hastebehandler i dag en lov som betyder at myndighederne kan:
    • påbyde personer, som formodes at kunne være smittet, at lade sig isolere, mulighed for i øget omfang at kunne forbyde afholdelse af større forsamlinger, arrangementer, begivenheder
    • forbyde adgang til eller lægge restriktioner på transportmidler.
    • øgede opsporingsmuligheder, bl.a. ved at give sundheds- og ældreministeren mulighed for at fastsætte regler om oplysningsforpligtelser.

Uden for Danmark:

  • Island har nu 90 tilfælde af corona og 700 mennesker i karantæne
  • USA forbyder al indrejse fra Europa de næste 30 dage.
  • Italien lukker alle butikker undtagen fødevarerbutikker og apoteker
  • Østrig har lukket grænsen til Italien.
  • Israel sætter alle indrejsende i karantæne.
Powered by Labrador CMS