Øvelse: Krydstogtskib i brand

240 passagerer og besætningsmedlemmer evakueret.

Inspektionsfartøjet
Ved ankomsten til
Inspektionsfartøjet Ved ankomsten til Inspektionsfartøjet Ved ankomsten til Inspektionsfartøjet Ved ankomsten til

Redningsøvelsen »Northern Deployment« er i fuld gang i farvandet ud for Thule Air Base.

SE WEB-TV: Katastrofeøvelse

Øvelsens mål er inspektionsfartøjet »Ejnar Mikkelsen«, der i dagens anledning er omdannet til det græske krydstogtskib »Rigor Mortis« med 240 passagerer og besætningsmedlemmer ombord.

I formiddagens blev krydstogtsskibet ramt af en eksplotionsagtig brand, og inspektionsskibet »Hvidbjørnen«, som lå i havn i Thule, gik straks til undsætning.

– 20 til 30 af passagererne og besætningsmedlemmerne ombord på det græske krydstogtskib er sårede, siger »Hvidbjørnen«s næstkommanderende, orlogskaptajn L. J. Jensen til sermitsiaq.gl

Inspektionsskibets to gummibåde sejler i øjeblikket i pendulfart mellem havaristen og »Hvidbjørnen«.

Klokken 13.00 er 32 passagerer og besætningsmedlemmer bjærget ombord i »Hvidbjørnen«. En er død, og resten bliver behandlet af skibets læge og sanitetshold.Skibets messer er omdannet til nødlazaretter for de sårede.

Skibets helikopter står på dækket og kan med 15 minutters varsel flyve de hårdest sårede i land til videre behandling på Thule Air Base.

– Vi evakuerer helt det græske skib, siger L. J. Jensen. De passagerer, som ikke er kommet til skade eller hvis tilstand er stabiliseret, bliver senere på eftermiddagen sejlet i land, mens lægen vurderer, om de hårdest sårede straks skal flyves ind til basen.

I aften vil redningsøvelsen blive evalueret af de deltagende enheder.

Powered by Labrador CMS