lomvie-krise
Ornitologisk forening: Totalfred polarlomvien
Dansk Ornitologisk Forening opfordrer Inatsisartut-politikerne til at droppe Atassut-forslag om at udvide jagtsæsonen på polarlomvier
- De sidste fuglefjelde med ynglende polarlomvier vil blive udryddet i løbet af få år i det meste af Grønland, hvis et flertal af politikerne i Inatsisartut gør alvor af deres aktuelle planer om at tillade forårsjagt på polarlomvier, der i forvejen er truet af udryddelse i landet.
Det påpeger Dansk Ornitologisk Forening, der på vegne af den internationale fuglebeskyttelsesorganisation BirdLife International i et åbent brev kraftigt advarer Inatsisartut-politikerne mod at genindføre jagten op til fuglenes yngletid, hvor de er allermest sårbare.
- Det er rent ud sagt galimatias at tillade forårsjagt i Grønland på polarlomvien, hvis bestande i forvejen er i frit fald, siger Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening, DOF.
Læs "Naalakkersuisut skyder lomvie-forslag ned"
Dødsdom til polarlomvien
DOF mener, at politikerne risikerer at underskrive ’polarlomviens dødsdom’, når Inatsisartut den 12. november skal 2.-behande et Atassut-forslag om at udvide jagtsæsonen på polarlomvier, der siden 2001 har været fredet om foråret og i yngletiden.
Det sker, selvom biologer med indsigt i lomviernes yngleforhold betegner den nuværende jagttid på alkefuglene som ’ikke bæredygtig’, mens de kalder bestandsudviklingen i størstedelen af de grønlandske lomviekolonier for ’kritisk’ og flere steder ’meget kritisk’. Det gælder hele Grønland, bortset fra de nordligste egne.
- For eksempel er 97 procent af de ynglende polarlomvier i Diskobugten forsvundet i løbet af de seneste cirka 60 år, og en koloni i Nordvestgrønland på 250.000 ynglepar er blevet udryddet på grund af jagt og efterstræbelse, fremhæver Dansk Ornitologisk Forening.
Naalakkersuisut skyder lomvie-forslag ned
Blandt andet opfordrer biologerne på Grønlands Naturinstitut Pinngortitaleriffik til, at lomvierne totalfredes i 10 år frem. Og på baggrund af den opfordring støtter Naalakkersuisut ikke Atassuts Siverth K. Heilmanns og Gerhardt Petersens forslag om at udvide jagtsæsonen på polarlomvier.
Læs det åbne brev fra Dansk Ornitologisk Forening