Organisation for ældre glad for politisk arbejde

Ældreorganisationen 'Utoqqaat Nipaat' er glade for, at Inatsisartut arbejder for pensionisterne i samfundet. Organisationen håber på, at forslag om bedre vilkår til de ældre gennemføres.

Offentliggjort

Inatsisartut vil arbejde for at forhøje pensionsydelsen.

Og det er organisationen for ældre 'Utoqqaat Nipaat' glade for at høre.

- Vi vil rigtig gerne have, at de ældre skal blive i landet og blive gamle med os. De ældres erfaringer er vigtige, derfor håber vi på, at forslag om højere pensionsydelse bliver gennemført, fremhæver organisationen i en pressemeddelelse.

Respekt til ældre

Forslaget om, at pensionsalderen skal sænkes, tages også godt imod af organisationen.

- Vi håber på, at pensionsalderen igen skal sænkes til 65 år i stedet for 67 år. De gamle skal have en rolig tilværelse efter mange år i arbejdsmarkedet. Mændene lever i gennemsnit i 67 år, derfor skal de også have lov til at have pension, for de har noget at give tilbage til samfundet, som er uvurderligt.

- Vi håber på, at Inatsisartut-medlemmerne har forståelse for vores budskab, og at de viser respekt til de ældre i samfundet, lyder det fra organisationen.

Midler til de ældre

Ved præsentationen af finanslovsaftalen mandag fremgik det, at der afsættes midler til at sikre, at ældre mellem 65 år og 67 år får bedre mulighed for at få en almindelig alderspension, såfremt de har været mange år på arbejdsmarkedet.

- Der skal herunder være krav om en hurtigere og mere smidig sagsbehandling på området, ligesom der skal ske øget information rettet mod de ældre om den nye ordning, lød det blandt andet i finaslovsaftalen.

Powered by Labrador CMS