Optøet permafrost skyld i gammelt fjeldskred

Et gammelt fjeldskred, der skete i Vaigat-området, samme område som fjeldskredet i Karrat-fjorden i 2017, skete ikke på grund af sæsonbetinget optøning af landjorden.

Det beskriver et nyt studie, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science of The Total Environment, skriver GEUS på sin hjemmeside.

Den 15. december 1952 rev 5,9 millioner kubikmeter fjeldmasse sig løs tæt på Niiortuut-bjerget på sydkysten af Nuussuaq-halvøen i Vestgrønland. Det skabte en tsunami, der kostede en fiskers liv 10 kilometer væk fra fjeldet. Studiet viser, at der i området har været optøning af permafrosten igennem 3-4 årtier.

Sæsonbetinget påvirkning af permafrosten kan ses, når brudfladen i fjeldet har en dybde på 10-15 meter. Men fjeldskredet der skete i 1952 viste data, hvor brudfladen var 80 meter inde i fjeldskråningen.

Konklusionen om optøning af permafrost, var det samme med det seneste større fjeldskred i Grønland, i Karrat-fjorden i juni 2017, hvor fire mennesker mistede livet.

Flere skred kan forventes

- Det at studere historiske fjeldskred i Arktis er vigtigt for at kunne forstå risikoen for, at lignende hændelser finder sted i fremtiden. Men på grund af disse områders sparsomme befolkning og afsides beliggenhed er hyppigheden og størrelsen på disse hændelser i store træk ukendte.

- Dette er også tilfældet i Grønland, hvor kun tre tsunamiudløsende fjeldskred fra henholdsvis 1952, 2000 og 2017 er blevet registreret, og hvor kun de to seneste indtil nu er blevet studeret nærmere, fortæller Kristian Svennevig, seniorforsker i Afdeling for Kortlægning og Mineralske Råstoffer i GEUS og hovedforfatter på det nye studie.

Ifølge forskerne bag studiet kan Niiortuut-skredet såvel som andre nyere skred ses som et tegn på, at permafrosten tør mere og mere, og at man kan forvente flere skred i fremtiden som et resultat af den fortsatte globale opvarmning, der forventes at slå særligt kraftigt igennem i de arktiske områder.