Optøet permafrost skyld i gammelt fjeldskred
Et nyt studie beskriver et fjeldskred, der skete for 70 år siden. Konklusionen er, at fjeldskredet ikke er sæsonbetinget, men at den optøede permafrost igennem årtier er den udløsende faktor.
Et gammelt fjeldskred, der skete i Vaigat-området, samme område som fjeldskredet i Karrat-fjorden i 2017, skete ikke på grund af sæsonbetinget optøning af landjorden.
Det beskriver et nyt studie, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science of The Total Environment, skriver GEUS på sin hjemmeside.
Den 15. december 1952 rev 5,9 millioner kubikmeter fjeldmasse sig løs tæt på Niiortuut-bjerget på sydkysten af Nuussuaq-halvøen i Vestgrønland. Det skabte en tsunami, der kostede en fiskers liv 10 kilometer væk fra fjeldet. Studiet viser, at der i området har været optøning af permafrosten igennem 3-4 årtier.
Sæsonbetinget påvirkning af permafrosten kan ses, når brudfladen i fjeldet har en dybde på 10-15 meter. Men fjeldskredet der skete i 1952 viste data, hvor brudfladen var 80 meter inde i fjeldskråningen.
Konklusionen om optøning af permafrost, var det samme med det seneste større fjeldskred i Grønland, i Karrat-fjorden i juni 2017, hvor fire mennesker mistede livet.
Flere skred kan forventes
- Det at studere historiske fjeldskred i Arktis er vigtigt for at kunne forstå risikoen for, at lignende hændelser finder sted i fremtiden. Men på grund af disse områders sparsomme befolkning og afsides beliggenhed er hyppigheden og størrelsen på disse hændelser i store træk ukendte.
- Dette er også tilfældet i Grønland, hvor kun tre tsunamiudløsende fjeldskred fra henholdsvis 1952, 2000 og 2017 er blevet registreret, og hvor kun de to seneste indtil nu er blevet studeret nærmere, fortæller Kristian Svennevig, seniorforsker i Afdeling for Kortlægning og Mineralske Råstoffer i GEUS og hovedforfatter på det nye studie.
Ifølge forskerne bag studiet kan Niiortuut-skredet såvel som andre nyere skred ses som et tegn på, at permafrosten tør mere og mere, og at man kan forvente flere skred i fremtiden som et resultat af den fortsatte globale opvarmning, der forventes at slå særligt kraftigt igennem i de arktiske områder.