Oprindelige folk bliver overset på verdensarvsliste

Det er mange steder eftertragtet at komme med på Unescos liste over unik natur eller kulturarv - den såkaldte verdensarvsliste, der i år har eksisteret i 40 år.

Herhjemme har vi indtil videre et verdensarvssted, Ilulissat Isfjord, mens for eksempel Danmark har Kronborg, Roskilde Domkirke og Jelling-monumenterne placeret på samme liste.

Men på verdensplan er der mange eksempler på, at oprindelige folk er blevet klemt af lokale regeringers kamp for at få seværdigheder udpeget som verdensarv, skriver Kristeligt Dagblad.

- Ideologien bag verdensarvskonventionen i 1972 var at sætte fokus på det, der havde natur - eller kulturmæssig værdi for menneskeheden, men uden at tænke på de folk, der bor omkring de områder, siger Lola Garcia-Alex, der er direktør for den ikke-statslige organisation IWGIA ( International Work Group for Indigenous Affairs), der arbejder med beskyttelse af indfødte og oprindelige folks vilkår.

- Man har simpelthen ikke betragtet de oprindelige folk som politiske aktører, der skulle tages med på råd, når verdensarvsstederne blev udvalgt, siger Lola Garcia-Alex videre til Kristeligt Dagblad, og nævner, at samerne i Nordskandinavien er blandt de indfødte, der er blevet overset i de ellers langsommelige processer, der fører til udpegning af verdensarvssteder.

I disse dage deltager hun i en international kulturarvskonference i København, der netop sætter fokus på oprindelige folks problemer i forbindelse med verdensarvsstederne.