Uummannaq

Opråb til Erik Jensen: Løs trafikforholdene i Uummannaq

Lufttrafikken i Uummannaq-området trænger til forbedringer, siger kommunalpolitiker Sakio Fleischer (S), der har sendt et åbent brev til naalakkersuisoq for infrastruktur

- Uummannap eqqaani qulimiguulimmik angallassineq iluarsisariaqarpoq, Sakio Fleischer kaammattuuteqarpoq
Offentliggjort

- Lufttrafikken er slet ikke optimal, og der må gøres for at løse problemet.

Det skriver medlem af kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia, Sakio Fleischer (S) i en åbent brev til naalakkersuisoq for infrastruktur Erik Jensen (S).

Sakio Fleischer opfordrer Erik Jensen til at holde møde med Air Greenland og Trafikstyrelsen i Danmark, for at løse helikopter-situationen i området.

- Air Greenland stopper deres flyvninger, når det bliver mørkt. Jeg forstår godt, at flyvningerne bliver stoppet på grund af sikkerhedsmæssige årsager. Men når flyningerne stoppes, rammer det passagerne hårdt, hvor passagerne bliver strandet enten i Ilulissat eller i Qaarsut, hvis de ville til Uummannaq, siger Sakio Fleischer.

Han frygter, hvad der kommer til at ske i jule-tiden.

- I den periode vil der være mørketid, hvor der ikke kan foretages flyvninger. Jeg opfordrer Erik Jensen til at arbejde for situationen. For tidligere har der været flyvninger, selv om der var mørkeperiode. De samme helikoptere blev brugt, uden problemer. Derfor bør Erik Jensen holde møde med trafikstyrelsen og løse problemet, lyder det fra Sakio Fleischer.

Powered by Labrador CMS