Inatsisartut

Oppositionen undlod at stemme i protest

Oppositionen undlod at stemme, da formanden for Naalakkersuisut var til afstemning i Inatsisartut fredag

Inuit Ataqatigiits Aqqaluaq B. Egede lykønsker fredag nyudvalgt formand for Naalakkersuisut Siumuts Kim Kielsen tiltrods for, at oppositionens undlod at stemme ved afstemningen om en ny formand for Naalakkersuisut
Offentliggjort

Formand for Siumut Kim Kielsen blev fredag formelt indsat som formand for Naalakkersuisut. Det skete med trekløver-koalitionens 16 stemmer, mens 13 fra oppositionspartierne undlod at stemme.

Det skete i protest mod forhandlingsledernes metoder under koalitionsforhandlingerne.

- Vi undlod at stemme, da vi er imod metoderne under koalitionsforhandlingerne, siger den politiske næstformand i Inuit Ataqatigiit, Aqqaluaq B. Egede.

Han mener også, at den nye koalition ikke kan kaldes for en bred koalition, da den kun har et spinkelt flertal.

- Der blev ikke udvist tegn på fælles fodslag under forhandlingerne, ligesom samarbejdsviljen ikke var til stede for at skabe det stabile Grønland, siger Aqqaluaq B. Egede.

Læs: Kielsen lover stabilitet

Galleri: Inatsisartut konstituerer sig

IA føler sig snydt
Aqqaluaq B. Egede forklarer, at forhandlingerne stadig kørte, da nogle af partierne pludselig fik at vide via medierne, at der var indgået en ny koalition, og at der var blevet indkaldt til pressemøde.

- Vi føler os snydt. Valgkampen gik jo ud på, at der skulle samles så mange som muligt til en ny koalition, og det må have haft en indflydelse på valgets resultat. Det er ærgerligt, at det endte sådan, som det gjorde, siger Aqqaluaq B. Egede.

Inuit Ataqatigiit kritiserer også den nyudvalgte formand for Naalakkersuisut for ikke at løfte sløret for sine visioner for landet, og hvad det er, befolkningen kan håbe på.

- Vi mangler at høre noget om hans visioner for landet, som kan give befolkningen håb for fremtiden. Jeg er også skuffet over, at han (Kim Kielsen, red.) intet sagde om, at han vil bestræbe sig på at samle landet, siger Aqqaluaq B. Egede.

Læs: Johansen formelt indsat som formand for Inatsisartut

Officielt: Kim Kielsen er nu landets øverste leder

Håber på reformer
Aqqaluaq B. Egede mener, at landet har brug for reformer, og at alle uanset partifarve skal arbejde sammen for at skabe løsninger på problemerne. Han håber på, at det er vigtigt at finde løsninger sammen og ikke fokusere så meget på, om man er en del af koalitionen eller oppositionen for at få en stabil økonomi igen.

- Jeg håber på, at det nye Naalakkersuisut vil realisere den tanke, siger han.

Læs: Partii Naleraq ryster på hovedet

Kritiserer ressortområder
Inuit Ataqatigiits politiske næstformand ærgrer sig også over det nye ressortområde for økonomi og råstoffer. Han mener, at det burde deles med tanke på den alvorlige økonomiske situation, landet er havnet i og den råstofpolitik, der er mere udadvendt og rettet mod udlandet. Han er heller ikke meget for sammenlægningen af sundhed og nordiske anliggender, da opgaverne på sundhedsområdet er for store.

- De hænger ikke sammen, men jeg håber, at det nye Naalakkersuisut vil kunne løfte opgaven, siger Aqqaluaq B. Egede.

Han vil dog ikke kritisere de nye medlemmer af Naalakkersuisut.

- Om de er de rette personer eller ej, vil jeg på forhånd ikke kommentere. Nu skal vi se, om de kan løfte opgaven, siger han.

Mulighed for samarbejde
Oppositionspartierne Partii Naleraq og Inuit Ataqatigiit forklarede fra Inatsisartuts talerstol, at koalitionsforhandlingerne ikke havde kørt helt efter bogen.

Partii Naleraq har endda tidligere udtalt, at de følte sig snydt. Ifølge deres formand Hans Enoksen kørte forhandlingerne stadig, da de pludselig hørte i medierne, at der var blevet dannet en koalition.

Men det afviser Kim Kielsen.

- Det er rigtigt, at der er mange ting, vi og oppositionen kan arbejde sammen om. Men der er også punkter, hvor de ikke ville rykke sig for at komme os i møde. Derfor har vi været nødt til at tage en beslutning og lade dem gå, forklarerde Kim Kielsen fredag.

Fordi ét medlem af oppositionens 14 mandater var forhindret i at stemme, betød en stemmeteknisk aftale, at én i koalitionen undlod at stemme.

Læs: Officielt: Her er det nye Naalakkersuisut

Læs: Overblik: De endelige medlemmer af Inatsisartut

Powered by Labrador CMS