Opposition om ny koalition: »De forlænger bryllupsrejsen«
Rød blok har sat sig på magten, men hvad med den røde tråd i den fælles politik? Endnu anes kun kontureraf det fælles projekt, som ifølge partiformændene vil ændre Grønland på vigtige punkter.
Hvad sker der nu?
En bombe detonerede sidste uge, da arvefjenderne IA og Siumut fandt hinanden i et varmt favntag og efterlod et forbitret Naleraq på bænken. Partiformændene er nu draget på påskeferie med et brændende spørgsmål hvirvlende i slipstrømmen efter dem: Hvad vil de udrette sammen?
Masser af opgaver og udfordringer – både ude og hjemme – presser sig på, og der findes ikke mange svar i koalitionsaftalen, som Múte B. Egede og Erik Jensen i sidste uge præsenterede for offentligheden. Den minder om et flot påskeæg i glitret indpakning: En lækker skal af chokolade, og ikke meget fyld.
Det skriver avisen AG.
Til de to partiformænds forsvar bør dog medgives, at når man laver et regeringsskifte i en valgperiode, og der sker i eksprestempo og uden at offentligheden skal få nys om det, kan det nok ikke blive meget anderledes. Så vil manualen blive løs i kanterne, og de to bedyrer da også, at der er andre udspil og justeringer på vej end dem, der strejfes i koalitionsaftalen. De vil løbende blive præsenteret af departementerne.
IA´s sejr
Mens den røde tråd endnu mangler i det fælles projekt, kan IA og Siumut til gengæld basere samarbejdet på et værdifællesskab og gensidig tillid. Elementære forudsætninger, som ikke var til stede mellem IA og Naleraq. Mange af IA´s fremtrædende skikkelser vedblev med at føle utilpashed ved samarbejdet.
Stor skuffelse spores der efter skilsmissen hos den »bedragne« part, Naleraq, som først kort før pressemødet i Nuuk fik oplyst, at bruddet var en realitet.
Ifølge Hans Enoksen er der grund til at føle sig snydt og misbrugt: Partiet blev stillet en fireårig koalition i udsigt mod til gengæld at sikre et nej til uran. Men de 4 år blev til 12 måneder, og den energiske kvartet, Enoksen, Pele Broberg, Napaattooq og Emanuel Nüko er nu på ubestemt tid henvist til bagerste række i Inatsisussalen.
Samtidig er den uendelige strid om uranen neutraliseret. Bedst illustreret ved, at Siumut ikke har betinget sig, at folkeafstemningen er et bindende tema i koalitionsaftalen. IA har dermed fået, hvad de kom efter ovenpå valgsejren i april 2021: Et uran-forbud og udsigt til en varig, stabil regeringsmagt.
Men – igen – hvad skal serveretten ellers bruges til, nu da grundlaget er lagt?
Læs mere om koalitionsaftalen i denne uges udgave af AG, som man kan købe adgang til her: