Borgerinformation

Oplysningskampagne i Sydgrønland

Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, Ikiu, Center for Arbejdsskader og Arbejdstilsynet rejser rundt og orienterer borgerne og svarer på spørgsmål

mennesker
Nu kan kunderne klage til Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, hvis der er noget de er utilfredse med - her er et billede af Nuuks bymidte
Offentliggjort

Borgere i 13 byer og bygder i Sydgrønland får nu mulighed for at komme i tæt dialog med fire myndigheder.

Der er tale om Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, Ikiu, Center for Arbejdsskader og Arbejdstilsynet. Det oplyser de fire myndigheder i en pressemeddelelse.

Sejladsen vil foregå fra den 1. september til den 12. september.

– Borgere, som til hverdag ikke har mulighed for at komme i fysisk kontakt med myndigheder, får hermed muligheden for at komme i tæt dialog med os og kan få svar på mange forskellige spørgsmål. Vi er fire myndigheder, der arbejder for mennesker i hele Grønland, og denne kampagne er en mulighed for at gå i dialog med borgere i yderdistrikterne, fortæller projektleder, Peter Fleischer Rex.

Han oplyser, at borgerne kan få vejledning og informationer om følgende:

  • Rettigheder på social, bolig og forbrugerområdet
  • Retshjælp
  • Gruppeforsikring (arbejdsskadeforsikring for selvstændige fiskere, fangere og fåreholdere)
  • Arbejdsskader

De fire myndigheder opfordrer alle borgere og virksomheder til at komme, og det gælder både folk med store og små spørgsmål.

Du kan se i vedhæftede tidsplan, hvornår de fire myndigheder besøger dig.

Powered by Labrador CMS