Opløftende studie: Den næsten udryddede finhval i stor fremgang

Et ædegilde af rang udspillede sig ved Weddellhavet i Antarktis, da op mod 150 finhvaler gled forbi hinanden i det iskolde hav, mens de mæskede sig i krill - et lille rejelignende krebsdyr.

»Jeg var fuldstændigt fascineret af at se den enorme gruppe af hvaler spise sammen,« siger professor i biologi Bettina Meyer fra det tyske Alfred Wegener Institute, der netop står bag et nyt studie, hvori et forskerhold beretter om det enestående syn fra 2019. Det skriver Videnskab.dk.

Observationen er ikke kun opsigtsvækkende, fordi så enorm en hval-trafik er ret unik.

Ædegildet bør ses som et tegn på, at bestanden af finhvaler er stigende igen, efter at den kommercielle fangst af finhvaler blev gjort ulovlig for snart 50 år siden.

Hvalforsker Peter Teglberg Madsen, der ikke har været en del af observationerne og det nye studie, bekræfter, at beretninger fra Antarktis kan være tegn på, at bestanden på den op mod 20 meter lange hval er ved at genrejse sig ved Sydpolen.

»Det er svært ikke at være enormt begejstret, når man ser videoerne af de mange finhvaler,« siger Peter Teglberg Madsen, der er professor i zoofysiologi på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

»Vi bliver konstant bombarderet med ‘doom and gloom’-nyheder om klima- og biodiversitetskrisen. Så det er meget glædeligt at se, at vi mennesker faktisk kan rette op på noget af det skidt, vi har gjort i fortiden,« siger professoren.

Finhvalen blev så godt som udryddet gennem begyndelsen af 1900-tallet og frem mod 1970’erne.

I 1967 blev den amerikanske biolog og miljøforkæmper Roger Payne så berømt for sin opdagelse af hvalsang blandt pukkelhvaler, og de ændrede alt, mener Peter Teglberg Madsen:

»Roger Payne fik folk til at indse, at hvaler ikke bare var en flydende klump spæk, der kunne jages vildt. Da man lærte hvalsangen at kende, skabte det en enorm miljøbevidsthed. Det førte til et stop for hvalfangst, og det er den, vi ser effekterne af i dag,« lyder det fra professoren til Videnskab.dk.

I 1970’erne blev der således sat en stopper for den kommercielle hvalfangst på finhvaler, pukkelhvaler og flere andre hvaler.

I dag er pukkelhvalens bestand flere steder i verden tilbage på samme niveau, som den var, inden vi mennesker drev rovdrift på dem.

»Der er vi ikke med finhvalerne endnu,« siger Peter Teglberg Madsen, men påpeger, at finhval-bestanden er på rette kurs.

Hvalernes tilbagekomst er ikke kun godt nyt for det store pattedyr. Hvalerne - og især deres ekskrementer - spiller en vigtig rolle i havenes komplekse økosystem.

»Så at hvalerne er tilbage, kan øge produktionen i hele økosystemet i havene. De vil komme alt fra pingviner og havfugle til pelssæler og antarktiske torsk til gode,« vurderer Peter Teglberg Madsen.

Det nye studie, der er publiceret i tidsskriftet Scientific Reports, bringer ikke kun godt nyt om hval-populationerne og økosystemet i Antarktis. Der er også guf at hente for de dedikerede og nørdede hval-forskere.

Ifølge forskerne bag studiet har de nemlig også fået indblik i en helt unik jagtteknik gennem deres iagttagelser af finhvalernes krill-orgie.

De observerede, at en håndfuld af finhvalerne dykkede dybt ned mod havbunden for at tvinge krillene op mod havoverfladen, hvorfra resten af hvalerne kunne mæske sig i lækker krill.

Peter Teglberg Madsen bekræfter over for Videnskab.dk, at den avancerede jagtteknik ikke har været kendt blandt finhvaler før, men fortæller, at den er kendt fra pukkelhvaler.

»At finhvaler koordinerer deres jagt på lignende måder er mig bekendt helt nyt,« fortæller hvalforskeren. Opdagelsen af den avancerede jagtteknik understreger for Peter Teglberg Madsen den læring, som Roger Paynes opdagelse af hvalsangen i 1976 gav os:

»For mig at se, er det endnu en bekræftelse af, at det her dyr er meget mere end en klump spæk. At hvaler er mere avancerede, end man havde regnet med for bare nogle årtier siden,« slutter han.