Oplevelse: Ny chance for at komme på WWF-ekspedition
Igen i år tilbyder WWF en plads til en grønlandsk studerende på den arktisk ekspedition ‘Students on Ice’
Til sommer er der igen en chance for at komme på sommerekspeditionen til Arktis kaldet ‘Student on Ice’. Det skriver WWF i en pressemeddelelse.
Rejsen begynder i år i Ottawa, Canada, hvorefter kursen sættes mod Grønland. Her sejler ekspeditionsskibet Sea Adventurer op langs den grønlandske vestkyst. Efter besøg i Ilulissat og Uummannaq krydser ekspeditionsskibet Baffinbugten og går i land ved Pond Inlet i Nunavut.
Turen vil være præget af naturoplevelser, feltarbejde, workshops og debatter, der skal inspirere de unge til at tænke mere bæredygtigt og klimavenligt. Med ombord er blandr ander forskere, journalister, kunstnere, erhvervsledere, opfindere, forfattere og musikere, der vil give de studerende ny og bredere viden om Arktis.
Formålet med rejsen er at give de unge nye indsigter i den arktiske natur, kultur og rige dyreliv.
- De studerende, WWF tidligere har sendt afsted på Students on Ice-ekspedition, har været fantastiske ambassadører for Grønland. De er alle kommet hjem med en oplevelse for livet, med nye venner fra andre verdensdele og et helt nyt perspektiv på deres eget land, fortæller Mette Frost, seniorrådgiver hos WWF Verdensnaturfonden. og tilføjer:
Ekspeditionen varer fra den 23. juli - 7. august 2018. For at komme i betragtning til et stipendium fra WWF Verdensnaturfonden skal man være grønlandsk studerende, mellem 14-18 år gammel og tale og forstå engelsk.