Inatsisartut

Opbakning til kamp om rettigheder

Et enigt Inatsisartut støtter forslag om international promovering af oprindelige folks rettigheder

Sara Olsvigs forslag fik bred opbakning i Inatsisartut
Offentliggjort

Grønlands skal være med til at promovere et dokument, der kræver at retten til selvbestemmelse over land, territorier og ressourcer, retten til fødevaresikkerhed og tryghed, retten til ikke at blive militariseret samt retten til at deltage i beslutningsprocesser, også i relevante internationale forhandlinger. Promoveringen skal ske før verdens konferencen for oprindelige folk i september næste år.

Det er medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Sara Olsvig, der har fremsat forslaget. Det blev bakket op af et enigt Inatsisartut tirsdag.

Brainstorming
- Jeg er rigtig glad for, at samtlige partier i Inatsisartut støtter mit forslag om en særlig indsats fra Grønland i promoveringen af Alta-slutdokumentet. Jeg håber, at denne opbakning vil inspirere andre parlamenter og lande til officielt at meddele deres støtte til dokumentet. Det vigtige i arbejdet handler om, at dokumentets indhold bliver en integreret del af den kommende verdenskonference om oprindelige folk, siger Sara Olsvig.

Alta-dokumentet blev udarbejdet i den samiske by i juni. Der blev også afholdt en forberedende braimstorming i København med deltagelse fra udenrigsminister Villy Søvndal og daværende formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit.

Alta-dokumentet indeholder også krav om, at der skal indføres regler om overvågning af oprindelige folks rettigheder hos FN og i forskellige stater.

- Næste års Verdenskonference omhandler oprindelige folk. Derfor skal oprindelige folk ogsåvære repræsenterede ved konferencen. En stor del af arbejdet op mod Verdenskonferencen handler derfor om, at sikre, at oprindelige folk deltager fuldt ud i konferencen og at det er de emner oprindelige folk selv har valgt, der bliver de vigtigste emner ved konferencen, siger Sara Olsvig.

Powered by Labrador CMS