Ønsker fakta om selvstændighed: Gætteriernes holdeplads
Bolden gives op til den politiske efterårssæson, og selvstændighed bliver igen en storværdidebat. Partiformand foreslår, at staten og selvstyret får afstemt forventninger. Ifølgeprofessor er det ukendt, hvad »free association« egentlig betyder.
Der gik ikke mange timer fra det øjeblik, hvor Forfatningskommissionens i april offentliggjorde sit udkast til en kommende forfatning, før Dansk Folkeparti (DF) hev fat i Mette Frederiksen. Det skriver avisen AG.
Statsministeren blev afkrævet et svar:
- Er det din holdning, at bloktilskuddet bør fortsætte, hvis man vedtager forslaget til en grundlov, som medfører, at Grønland får sit eget statsoverhoved? lød spørgsmålet fra DF.
Spændingen steg både hos DF´erne og i Grønland, mens der blev ventet på et svar – for hvad ville det mon være?
Måske noget i stil med den barske retorik fra tidligere statsminister Løkke Rasmussens, som i 2017 erklærede, at han »ikke kunne forestille sig en situation, hvor statens tilskud fortsatte i en længere periode efter selvstændighed«.
Heller ikke en anden eks-statsminister, Nyrup Rasmussen, ville til lommerne. Til færingerne lød beskeden for 20 år siden, at de statslige overførsler ville fordufte løbet af 4 år, hvis færingerne valgte at gå solo.
Nutidens Mette Frederiksen planlægger tydeligvis ikke samme konfrontations-kurs og undgår helst at svare på spørgsmålet:
- Jeg ønsker ikke at foregribe en situation om mulig grønlandsk selvstændighed, lød hendes svar til Dansk Folkeparti.
Og dermed er vi fremme ved gåden, som stadig er intakt; nemlig hvad sker der mellem Grønland og Danmark, hvis et flertal i befolkningen ønsker helt eller delvist at befri sig for båndene til det gamle moderland?
Dét er der i hvert fald én politiker, som nu har et bud på: Jens-Frederik Nielsen, formand for Demokraterne.
Ud af busken
- Det er fornuftigt at basere sin tilgang på fakta frem for på fornemmelser. Herhjemme er det især tiltrængt, når vi debatterer selvstændighed. Men faktum er, at ingen rigtigt ved, hvad vi som tidligere koloni har ret til, og ingen ved præcist, hvordan Danmark vil forholde sig til vores ønsker, lyder det fra Jens-Frederik Nielsen.
Han har sikret sig, at sagen bliver debatteret på Efterårssamlingen via en forespørgselsdebat.
Læs hele historien i denne uges AG. Få adgang her: