Annonce
Omstridt sag om hjemtagelse er udskudt
Naalakkersuisut fik tirsdag lov til at få udskudt andenbehandlingen af et beslutningsforslag, der handler om hjemtagelse af veterinær- og fødevareområdet.
Inatsisartut skulle tirsdag have andenbehandlet et beslutningsforslag om hjemtagelse af veterinær- og fødevareområdet. Emnet blev imidlertid pillet af dagsordenen efter anmodning fra Naalakkersuisut.
Annonce
Et enigt Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg har skabt panik hos Naalakkersuisut. Et enstemmigt udvalg er nemlig enige om, at hjemtagelsen af veterinær- og fødevareområdet skal ske på næste efterårssamling i 2020.
Den udmelding er ikke faldet i god jord hos Naalakkersuisut, der mener, at udvalgets beslutning – hvis det får flertal i Inatsisartut – kan gå hen og skade Grønlands eksport og økonomi.