råstoffer

Omstridt rapport med i denne uges aviser

Printaviserne Sermitsiaq og Atuagagdliutit/Grønlandsposten bringer i denne uge rapporten ’Til gavn for Grønland’ som tillæg

Offentliggjort

Mediehuset Sermitsiaq.AG har besluttet - i samarbejde med Københavns Universitet - at trykke ’Til gavn for Grønland'-rapporten og distribuere den sammen med Sermitsiaq og Atuagagdliutit/Grønlandsposten, der udkommer i denne uge.

- Rapporten er så væsentlig, at jeg gerne ser, at den bliver mangfoldiggjort mest muligt. Grønland står over for nogle økonomiske problemstillinger, som er helt uhørt store, og rapporten anviser forskellige muligheder og scenarier for fremtiden. Dem synes jeg, borgerne skal have lov at læse selv, i stedet for udelukkende at få dem refereret af journalister og debattører, forklarer AG’s chefredaktør, Christian Schultz-Lorentzen.

Suppleres med artikler
Rapporten, som udkom i januar, har fået meget medieopmærksomhed, både herhjemme og i Danmark. Den er udarbejdet af ’Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer’. Et ekspertudvalg, der er nedsat af Ilisimatusarfik og Københavns Universitet, der hver har udpeget en række eksperter i blandt andet økonomi, jura og planlægning. Udvalgets formand er professor i geologi Minik Rosing.

Læs alle artikler om rapporten 'Til gavn for Grønland’

Rapporten bliver i AG suppleret med artiklerne 'Naalakkersuisut stjæler fra fremtidens grønlændere' og 'Kirkegaard: Lad os nu lige få gang i nogle miner først'. Køb den nye udgave af AG her:

Powered by Labrador CMS