Omsorgsvigtede børn: National handlingsplan vedtaget enstemmigt
En national handlingsplan målrettet mod at nedbringe omsorgssvigt af børn og unge, blev onsdag vedtaget i Inatsisartut.
Det er opposititionspartiet, Inuit Ataqatigiits gruppe i Inatsisartut, der har fremsat beslutningsforslaget, og har fået en bred opbakning i Inatsisartut.
Med forslaget bliver Naalakkersuisut pålagt til at udarbejde en national handlingsplan, der skal nedbringe omsorgssvigt af børn og unge, senest til efterårssamlingen til næste år.
Efterlyst handlingsplan
Det er en national handlingsplan, som børnetalsmanden, Aviâja Egede Lynge, har efterlyst flere omgange.
- Det er bydende nødvendigt, at nedbringe omfanget af omsorgssvigt af børn og unge i Grønland, da enhver form for omsorgssvigt har store konsekvenser af både personlig og samfundsmæssig karakter, fremgår det af Familie- og Sundhedsudvalget betænkning.
Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet, Martha Abelsen (S), fremhæver i sit svarnotat, at hun netop fik overrakt en ny MIO-rapport, der giver et samlet overblik over Grønlands udfordringer med at leve op til FN’s Konvention for Barnets Rettigheder.
Glad for bred tilslutning
- MIOs nye rapport er med til at understrege behovet for, at vi udarbejder politisk langsigtede planer for området. Således er jeg glad for, at dette forslag om en national handlingsplan for børne- og ungeområdet har vundet bred politisk tilslutning, skriver Martha Abelsen i sit svarnotat.