Omfattende selvbestemmelse muligt inden for grundloven

Grundloven behøves ikke at være nogen hindring for, at Grønland opnår udstrakt selvbestemmelse. Det vurderer juristerne Per Vestergaard Pedersen og Christina Keis Nielsen fra DLA Piper, som er et globalt advokatfirma.

- Efter vores opfattelse er det muligt at have meget vidtgående selvstyreordninger inden for rigsfællesskabets og grundlovens rammer, skriver de i et nyhedsbrev.

De mener, at Grønland vil kunne overtage flere sagsområder, end dem der er beskrevet i selvstyreloven, hvis Naalakkersuisut og den danske regering samt Folketinget kan blive enige om det.

- Efter vores opfattelse må grænsen for, hvilke sagsområder der kan overtages af Grønlands Selvstyre indenfor rigsfællesskabets og grundlovens rammer, forventes at rykke sig yderligere med tiden, skriver de.

Juridisk vurdering: Grønland kan føre egen udenrigspolitik

Grænser for selvbestemmelse

Der er dog seks områder, som ikke vil kunne overtages indenfor rigsfællesskabets rammer, lyder vurderingen:

1. Afgrænsningen af Kongeriget Danmarks territorium i forhold til andre stater.
2. Forhold vedrørende statsforfatningen for Kongeriget Danmark.
3. Egentlige forsvars- og sikkerhedsforhold i traditionel og snæver forstand.
4. Forhold vedrørende dansk statsborgerskab.
5. Forhold vedrørende dronningen eller kongen som statsoverhoved (kongehuset).
6. Det danske flag og andre statssymboler.

Debat om rigsfællesskabet

Flere danske debattører og politikere har de seneste år luftet idéen om, at de tre rigsdele kunne komme til at spille en mere selvstændig og uafhængig rolle af hinanden. Således har venstremanden Bertel Haarder både i forordet til Nauja Lynges bog, ‘Jeg er Nauja’ og her på Sermitsiaq.AG argumenteret for, at man bør opfatte rigsfællesskabet som bestående af tre forskellige folk.

Rigsfællesskab: Haarder ønsker et opgør med ‘herrefolksmentalitet’

- Det skal klart og tydeligt fremgå, at rigsfællesskabet bygger på, at tre lande og tre folk har besluttet at løse visse opgaver i fællesskab, mener Bertel Haarder, der er en inkarneret tilhænger af rigsfællesskabet. Han mener, at der bør udarbejdes en fælles erklæring om dette. Af erklæringen bør det ligeledes fremgå, at der er tale om et frivilligt fællesskab.

Den højtstående diplomat Peter Taksøe-Jensen og den tidligere leder af forsvarsakademiet Niels Wang, lufter i Martin Breums bog 'Hvis Grønland river sig løs', lignende tanker.

Vil redde Rigsfællesskabet ved at opløse det

Per Vestergaard Pedersen og Christina Keis Nielsen mener, at det kan være klogt i første omgang at forfølge målet om mere selvstændighed inden for rigsfællesskabet.

- På nuværende tidspunkt vil det efter vores vurdering generelt ikke være muligt for Grønland at være en selvstændig stat uden for rigsfællesskabet. Hvis Grønland opnår fuld selvstændighed og dermed udtræder af rigsfællesskabet, vil Grønland for eksempel ikke modtage økonomisk støtte fra den danske stat i form af det årlige bloktilskud.

- Grønland vil kunne blive en selvstændig stat i fremtiden. På nuværende tidspunkt er det dog vanskeligt at vurdere, hvornår Grønland vil have mulighed for fuld selvstændighed uden for rigsfællesskabet.

Per Vestergaard Pedersen og Christina Keis Nielsen rådgiver enkelte af Naalakkersuisuts departementer på forskellige sagsområder. Men de understreger, at nyhedsbrevets indhold udelukkende repræsenterer deres egen vurdering, samt at indholdet ikke er drøftet med personer fra Naalakkersuisut.