Er der sket fejl?

Ombudsmanden vil undersøge Formandens Departement

De såkaldte pressekoordinator- og retschefsager i selvstyret får nu ombudsmanden til at indlede en undersøgelse af Formandens Departements håndtering af sager om aktindsigt

Ombudsmand Vera Leth
Offentliggjort

- Jeg har i dag besluttet af egen drift at indlede en undersøgelse af Formandens Departements håndtering af sager om aktindsigt.

Sådan skriver Inatsisartuts ombudsmand Vera Leth i en pressemeddelelse.

- Baggrunden herfor er, at jeg ved gennemlæsning af blandt andet den advokatudredning, der omhandler de såkaldte pressekoordinator- og retschefsager, har konstateret, at der er sket flere sagsbehandlingsmæssige fejl i behandlingen af konkrete aktindsigtsanmodninger.

- Jeg finder det på baggrund heraf rigtigst at foretage en undersøgelse af Formandens Departements generelle håndtering af sådanne sager, forklarer Vera Leth.

Læs "Spindoktor-sag bliver forlænget"

Sådan foregår undersøgelsen
- Undersøgelsen vil foregå ved, at jeg udtager et antal sager med henblik på at vurdere, om disse er blevet behandlet i overensstemmelse med de regler, der gælder for den offentlige forvaltning, herunder offentlighedsloven og sagsbehandlingsloven.

- Da undersøgelsen vil omfatte et større antal sager, kan jeg ikke på nuværende tidspunkt oplyse, hvornår jeg forventer, at min undersøgelse vil være afsluttet, forklarer ombudsmanden afslutningsvis.

Powered by Labrador CMS