Ligestilling

Olsvig: Ligestilling handler ikke kun om mænd og kvinder

Ligebehandling er det store tema for i dag, hvor Naalakkersuisoq Sara Olsvig talte for gensidig respekt og plads til mangfoldighed.

Naalakkersuisoq Sara Olsvig talte for de fremmødte i Nuuk Center på dagen for ligestilling i Grønland.
Lars DüwelNaalakkersuisoq Sara Olsvig talte for de fremmødte i Nuuk Center på dagen for ligestilling i Grønland. Lars Düwel Lars DüwelNaalakkersuisoq Sara Olsvig talte for de fremmødte i Nuuk Center på dagen for ligestilling i Grønland. Lars Düwel
Offentliggjort

I dag er det Grønlands Ligestillingsdag. Derfor var der i Nuuk Center stillet op til en hyldest for ligestilling og muligheden for mangfoldighed.

Naalakkersuisoq Sara Olsvig startede dagen med at tale til de fremmødte.

- Ligestilling handler ikke kun om ligestilling mellem kvinder og mænd, men også om ligebehandling - både mellem enkeltindivider og grupper i samfundet. Her handler det om gensidig respekt og plads til mangfoldighed, sagde Sara Olsvig i åbningstalen.

- Alle skal have lige muligheder for at deltage i samfundet – uanset køn, race, etnisk oprindelse, sprog, religion, tro, handicap, løn, alder, seksuel orientering mv.

Fokus på sprog

Ved arrangementet var flere rettighedsfremmende grupper og organisationer mødt op - blandt andre det børnerettighedsfremmende projekt NAKUSSA.

Efter talen forklarede Sara Olsvig overfor Sermitsiaq.AQ, at hun især i år synes, at man bør fokusere på sprog.

Sara Olsvig: Børn skal behandles ens over hele landet

- Det er vores klare holdning fra Naalakkersuisut, at vi skal have en positiv indstilling til at lære forskellige sprog. Selvfølgelig er sprog også koblet til identitet, men vi skal ikke lukke folk ude på grund af sprog, men byde hinanden ind og være positive over for at lære hinanden sprog, siger Sara Olsvig og fortsætter:

- Så i stedet for at være sure på hinanden, så lad os opfordre hinanden til at lære flere sprog. For en ting er sikkert, jo flere sprog, vi hver især kan, desto flere muligheder har vi.

Sara Olsiv siger, at hun de kommende år vil arbejde for, at flere byer i landet vil fejre denne dag.

Powered by Labrador CMS