Oliespild i Qaqortoq
Tankbil fra Oliecompagniet væltede på Prinsessevej, sandsynligvis med flere tusinde liter dieselolie i tanken.

Tankbilen gled og væltede rundt et par gange, inden den skred ud på en skråning og lige ned i et byggefelt, fortæller ejeren af Oliecompganiet, Per Holm.
Ombord i tankbilen var en chauffør og en passager, og begge slap med mindre skader.
- De havde begge sele på, og kom derfor ikke alvorligt tilskade, men de har begge været til observation på sygehuset, siger Per Holm.
Vejen var privat og uasfalteret og de sidste dages tø- og regnvejr havde gjort den ustabil at køre på.
Der er ikke noget overblik over hvor mange tusinde liter olie der var i tanken.
- Tanken rummer 12.000 liter, men vi ved ikke om der nyligt var fyldt på tanken, så der har været et sted mellem et par tusinde liter og en fyldt tank, siger Per Holm.
Han oplyser at en del olie er løbet ud af tanken og ned i havnen.
Politiet vi endnu ikke oplyse om ulykkens omfang.