OL-stjerne med i Vild med Dans
Laila Friis-Salling skal deltage i den kommende sæson af Vild med Dans
Til efteråret skal Laila Friis-Salling skifte skistøvlerne ud med danseskoene. Den 33-årige freestyle-skiløber, skal nemlig deltage i Vild med Dans. Det skriver TV2 på sin hjemmeside.
I februar deltog Laila Friis-Salling i de olympiske vinterlege i Pyeongchang i halfpipe på ski.
Nu gælder det altså dans.
- Hvis jeg har lyst til at gøre noget, så gør jeg det. I stedet for at være bange. Jeg er altid frisk på at prøve noget nyt, og derfor sagde jeg også ja til ’Vild med dans’, siger hun til TV2.
Hendes forældre var med ved OL, og var angiveligt mere nervøse på tilskuerpladserne end atleten i halfpipen. Deres reaktionen på det nye eventyr bærer præg af dette.
- Min mor sagde ”åh, nej”, da jeg fortalte hende, at jeg skulle være med. Nu skal de til at være spændte igen, siger Laila Friis-Salling til TV2.