Nyrepatienter
Økonomisk uansvarligt at oprette særlig nyreafdeling
Visse nyrepatienter skal fortsat til Danmark for at få den rette behandling. Der er ikke udsigt til, at Dronning Ingrids Hospital kan overtage den opgave.
Det fastslår Naalakkersuisut for sundhed, Agathe Fontain, i et svar til Inatsisartut Peter Olsen.
Hun oplyser, at der i dag er 19 patienter, som har en dialysekrævende sygdom. Tre af disse er nødsaget til at få lavet bloddialyse, og det kan man kun gøre i Danmark.
Forskel på blod- og bughinde-dialyse
De øvrige 16 nyrepatienter får behandling i Grønland – den såkaldte bughindedialyse, som er knap så kompliceret at behandle.
Agathe Fontain forklarer, at patientgrundlaget som minimum skal være på seks til otte personer, for at der kan skabes det nødvendige, bæredygtige og faglige miljø. Desuden ville det være nødvendigt at opføre en ny senge- og behandlingsbygning.
Udgift på over to millioner kroner
Udgiften for årets første ti måneder i 2016 til bloddialyse-patienterne løb op i 2,1 millioner kroner, oplyses det i svaret til Peter Olsen. Oveni dette beløb for de tre nyrepatienter skal man lægge udgifter til Det grønlandske Patienthjem og omkostninger til følgesygdomme såsom blodforgiftning.
Den ene af de tre nyrepatienter har i øvrigt valgt at tage hjem til Grønland ved udgangen af 2016.
Nogle helt særlige tilfælde
- Patienter i hæmodialyse, som i Danmark kan overgå til hjemmedialyse, kan nu på særlige betingelser flytte tilbage til Grønland og være i hjemmedialyse her. Der har inden for de seneste 3 år været to hæmodialysepatienter, der på denne måde har kunnet være på længere ophold i Grønland, oplyser hun i sit svar, men understreger:
- Når der tages beslutning om hjemtagning af og/eller ferie for en patient, sker dette efter individuel vurdering. Det kan således ikke betragtes som en generel hjemtagning af hæmodialysen til Grønlands Sundhedsvæsen.