økonomi
Økonomisk Råd sætter spørgsmålstegn ved planerne
Det er let at sætte sig store mål. Straks sværere at gennemføre dem. Sådan lyder advarslen fra Økonomisk Råd til Naalakkersuisuts fremtidsplaner
Naalakkersuisut vil tiltrække langt flere turister. Skære dybt i de offentlige udgifter. Og udvide og etablere en stribe nye lufthavne.
Men er de storstilede planer gennemtænkte? Det sætter Økonomisk Råd spørgsmålstegn ved i rådets nye rapport.
Læs: Baneforlængelser presses igennem
Bør ikke forringe servicetilbud
Om den planlagte modernisering af den offentlige sektor, der skal sikre en provenuforbedring på 650 millioner kroner, skriver rådet for eksempel:
- Det er enkelt at sætte mål for offentlige besparelser, det er noget sværere at opnå dem uden at forringe omfanget eller kvaliteten af servicetilbud til borgerne, herunder undervisning, sundhed, pasning og pleje.
Rådet peger på, at det ambitiøse sparemål sættes samtidig med, at der bliver færre borgere i den erhvervsdygtige alder, og udgifterne til sundhedsvæsenet stiger som en følge af flere ældre og dyrere behandlingsmetoder.
Læs: S-politiker: Hvor meget vil det koste at indføre moms?
Effektivisering i de offentlige
Økonomisk Råd advarer derfor landsstyret mod at tro for meget på den forventede holdbarhed i de offentlige finanser, før besparelserne er udmøntet.
Særligt hvis de medfører standardforringelser for borgerne, anføres det.
I samme åndedræt medgiver rådet dog, at det burde kunne lade sig gøre at effektivisere den enorme offentlig sektor med et samlet budget på over syv milliarder kroner.
Læs: Finanslovsforslag med overskud for første gang i fem år
Læs hele artiklen i ugen udgave af AG, som du også kan købe her: