Økonomisk Råd: Påfaldende underskud på finanslovsforslag

Det går fortsat godt for økonomien i Grønland på trods af to år med coronapandemi og nu en krig i Ukraine. Der er lav ledighed og store infrastrukturprojekter, som vil holde gang i økonomien i de kommende år. Væksten ventes således at lande omkring 1 procent i 2023 - lidt lavere end i 2022.

Det vurderer Økonomisk Råd i sin årlige temperaturmåling på landets økonomi. Rådets rapport er blevet offentliggjort ved et pressemøde torsdag eftermiddag, hvor rådet også kommer med sin vurdering af den førte økonomiske politik.

Her kommer rådet med en stikpille til politikerne og påpeger, at Naalakkersuisut har fremlagt et finanslovsforslag, der lægger op til et underskud på 70 millioner kroner i 2023 og 40 millioner kroner i 2024 på trods af, at der fuld blus under økonomien:

- Underskuddene er påfaldende givet den høje aktivitet og de fremadrettede udfordringer for Landskassen, skriver rådet, der understreger, at finanslovsforslaget lever op til lovkravet om overskud over fire år, da der budgetteres med overskud i 2025 og 2026.

Efterslæb og investeringer

Rådet hejser også et flag for, at der bør dannes et samlet overblik over de efterhånden mange vedtagne investeringer til milliarder af kroner i lufthavne og vandkraft. Investeringerne betyder, at Grønlands gæld de kommende år forventes at fordobles fra 2021 (3,4 mia. kr.) til 2025 (6,8 mia. kr.)

Overblikket skal også indeholde de store vedligeholdelsesefterslæb. Økonomisk Råd har udarbejdet nedenstående overblik over efterslæbene, der ifølge opgørelsen samlet beløber sig til omkring 9,5 milliarder kroner. Som det fremgår under status, er der ikke fundet løsninger på, hvordan efterslæbene skal rettes op:

- Det er vigtigt med et overblik over de mange investeringsplaner og vedligeholdelsesefterslæbet dels som grundlag for en politisk diskussion og prioritering, herunder også af finansieringsgrundlaget og dels i forhold til sekvensen for gennemførelsen af projekterne. De fleste projekter er store og vil derfor påvirke den samlede økonomiske aktivitet i samfundet, skriver Økonomisk Råd.

Kun få reformer

Rådet påpeger i lighed med tidligere år, at der er brug for reformer af økonomien. Ifølge Økonomisk Råd indeholder finanslovsforslaget nogle mindre reformtiltag, der er udgiftskrævende.

Det trækker den anden vej, at Naalakkersuisut kun vil regulere drifts- og tilskudsbevillingerne med halvdelen af den beregnede reguleringssats på 2,85 pct. Dermed vil udgifterne ikke stige så meget.

Ifølge Økonomisk Råd er det nødvendigt, at politikerne får løst det såkaldte holdbarhedsproblem i økonomien ved hjælp af reformer. Ifølge rådets beregninger, vil underskuddet i landskassen årligt være på en milliard kroner i 2035 og frem, hvis ikke politikerne gør noget.

Her har Rådet tre konkrete løsningsforslag, der kan være med til at mindske holdbarhedsproblemet:

• Pensionsreform: En gradvis forhøjelse af pensionsalderen i takt med at levetiden stiger, så antal år som alderspensionist omtrent fastholdes på samme niveau som i dag. Pensionsalderen hæves gradvist med 4 år frem mod 2050, hvilket omtrent svarer til fremgangen i middellevetiden i befolkningsfremskrivningen. Det vil styrke holdbarheden med 1,7 pct. af BNP. 7
• Uddannelsesreform: Effekten af at 150 flere unge fra ungemålgruppen årligt kommer i uddannelse – svarer til at øge overgangssandsynligheden til en ungdomsuddannelse med 50 pct. - vil vise sig over en længere årrække. Over årene øges uddannelsesniveauet i befolkningen, hvilket styrker arbejdsstyrken og beskæftigelsen, da personer med uddannelse efter folkeskolen har større arbejdsmarkedstilknytning. Holdbarheden styrkes med 0,25 pct. af BNP, under forudsætning af uændrede uddannelsesudgifter.
• Udgiftsstyring: En stram offentlig udgiftsstyring over en årrække, hvor realvæksten i den offentlige udgifter reduceres med 0,5 pct. årligt i den 5-årig periode 2021-2026. Det vil omtrent svare til nulvækst i det offentlige forbrug frem til 2026. En konsekvent stram udgiftsstyring i en 5-årig periode vil reducere holdbarhedsproblemet med 1,3 pct. af BNP, hvilket primært sker ved at nedbringe de offentlige udgifter som andel af BNP.