Økonomisk Råd løfter pegefingeren

Økonomien i Grønland voksede med knap en procent i 2020, og den vil vokse med 1,8 procent i 2021, vurderer Økonomisk Råd i sin årlige rapport om landets økonomi.

- Der er fremgang i beskæftigelsen, og væksten er høj inden for bygge- og anlægsområdet og privatforbruget. Fangstmængderne i det havgående rejefiskeri er desuden stigende som følge af højere kvoter. Usikkerheden for fiskeriet knytter sig fortsat til prisudviklingen på fisk og skaldyr, skriver rådet i rapporten.

I 2022 forventer rådet en yderligere vækst på 2,5 procent. Denne vækst vil i høj grad afhænge af vaccineudrulning i Grønland og omverdenen. Derudover vil lufthavnsbyggerier bidrage betydeligt til væksten.

Arbejdsløse vil der heller ikke være mange af i den kommende tid. Ifølge rådet er arbejdsløshed stort set ikke-eksisterende blandt folk med en uddannelse. Udfordringerne består derimod i at skaffe folk nok samt opkvalificere dem uden uddannelse.

Ingen reformer

Økonomisk Råd kommer dog også med en løftet pegefinger med hensyn til en række områder.

Det gælder eksempelvis manglen på større reformer i årets finanslovsforslag fra det nye Naalakkersuisut. Rådet anerkender, at det er vigtigt, at reformerne er grundigt forberedte, men skriver også:

- Mange problemer er velkendte og har været diskuteret igennem længere tid. En udskydelse af reformerne vil på en række områder gøre tilpasningsproblemerne større og mere krævende, lyder i rapporten.

Et af de største problemer, den grønlandske landskasse står overfor, er, at der bliver færre til at arbejde, mens flere og flere går på penion - det såkaldte holdbarhedsproblem.

Her peger rådet på, at en forøgelse af pensionsalderen i takt med den stigende levetid samt besparelser i den offentlige sektor vil kunne give væsentlige bidrag til løsning af holdbarhedsproblemet.

Vigtigt med stabile rammer for mineralsektoren

Gennem mange år har det været en prioritet at udvikle mineral- og råstofsektoren, og rådet kalder sektoren afgørende for en mere selvbærende økonomi. Rådet påpeger vigtigheden af politisk stabilitet i rammevilkårene over tid:

- Det gælder i forhold til typer af mineraler, der kan udvindes og vilkårene herfor. Usikkerhed om rammer og vilkår har en negativ effekt for investeringer. Det gælder særligt for aktiviteter, der kræver store initiale investeringer og som løber i lange perioder, skriver Økonomisk Råd.

Rådet kommer ikke med en direkte kritik, men i rapporten remses forløbet op i forhold til olie- og gasefterforskning. Det tidligere Naalakkersuisut godkendte en ny strategi for området i januar 2020, som skulle skabe fornyet interesse for området. Det nye Naalakkersuisut har nu suspenderet den strategi og standset fremtidig efterforskning.

En lignende slingrekurs er sket med hensyn til Kuannersuit-projektet, hvor det nye Naalakkersuisut har fremsat at forslag, der kan stoppe projektet.

Fiskeriet bør reformeres

Fiskeripolitikken får også et par ord med i rapporten. Her finder rådet, at det er en stor udfordring, at erhvervet giver et mindre afkast, end det reelt kunne, når der er et ønske om en mere selvbærende økonomi.

- Det er en konsekvens heraf, at der er bundet både mere kapital og arbejdskraft i erhvervet, end hvad et økonomisk effektivt fiskeri kræver, skriver rådet.

Ifølge rådet kan de samme fisk altså fanges af langt færre hænder. De hænder, som blev ledige, ville så kunne bruges i andre sektorer, hvor man i øjeblikket hungrer efter arbejdskraft.

Derfor lyder der en kraftig opfordring fra rådet om, at Naalakkersuisut vil følge op med konkrete tiltag, når Fiskerikommissionen har præsenteret sin betænkning, hvilket sker senere i denne uge.