Økonomisk Råd: Langtidsprognose for Landskassen er forværret

I årevis har Økonomisk Råd advaret mod udsigten til underskud på de offentlige finanser. Der er brug for reformer, fordi der i de kommende år vil blive flere ældre samtidig med, at arbejdsstyrken forventes at skrumpe.

Ifølge Økonomisk Råds nyligt fremlagte analyse går det aktuelt godt for Grønlands økonomi, men selve holdbarhedsproblemet er blevet større. Det skal politikerne have i tannkerne, når de tirsdag skal behandle forslaget til det kommende års finanslov.

Årsagen er, at fremfor færre udgifter, har det offentlige tværtimod fået flere udgifter over de senere år, forklarer formand for Økonomisk Råd, Torben M. Andersen:

- Det enkle og væsentligste er, at startniveauet er højere i dag, end det var for år tilbage, fordi der har været udgiftsstigninger.

Dødens gab-grafen

- I de her beregninger tager man hele tiden udgangspunkt i, at hvis man skal videreføre de udgiftsniveauer, der i dag, og der bliver flere ældre, hvad koster det så, siger Torben M. Andersen.

Nedenstående graf illustrerer problemet med udviklingen i indtægter og udgifter i det offentlige - også kendt som "dødens gab"-problematikken.

I forbindelse med præsentationen af dette års finanslovsforslag gjorde Selvstyret opmærksom på nye regler, der skal forhindre de offentlige udgifter i at vokse yderligere. Ifølge Selvstyrets egne fremskrivninger vil reglerne give betydelige overskud i Landskassen de kommende år.

Torben M. Andersen anerkender de nye reglers effekt, men de er ikke hele løsningen:

Ny plan er afgørende

- Hele budgetloven har virkelig en effekt. Men det skal stadig væk ses i forhold til et uløst holdbarhedsproblem.

- Det bliver helt afgørende, om der kommer en plan, der indeholder nogle konkrete ting, så man for alvor får taget fat på at lukke det hul, siger Torben M. Andersen.

Naalakkersuisut har i den forbindelse varslet en "Holdbarheds- og Vækstplan II" i finanslovsforslaget i dette efterår.

Sætter fingeren på stigende gæld

Udover holdbarheden sætter Økonomisk Råd også fingeren på den forestående stigning i det offentliges gæld.

Rådet peger på kombinationen af uløste holdbarhedsproblemer, betydelige vedligeholdelsesefterslæb og en stor indirekte risikoeksponering via selvstyreejede selskaber, kommunale aktieselskaber samt kommunerne.

Gæld forventes at stige fra ca. 4 mia. kr. i 2022 til 6,8 mia. kr. i 2026:

- En negativ økonomisk udvikling i et eller flere af disse selskaber kan få store konsekvenser for landskassen, da aktiviteterne i selskaberne er samfundskritiske. De er således af afgørende samfundsøkonomisk betydning, og de kan ikke lukkes i tilfælde af økonomiske problemer. Skulle en sådan situation opstå, vil Landskassen blive belastet for at holde aktiviteterne kørende, skriver rådet om den stigende gæld.