Chef-skifte

Økonomidirektør overtager foreløbig roret

Lars Møller-Sørensen er blevet konstitueret som direktør for Kommuneqarfik Sermersooq

Lars Møller-Sørensen
Offentliggjort

Økonomiudvalget i Kommuneqarfik Sermersooq har torsdag godkendt, at Lars Møller-Sørensen konstitueres som administrerende direktør.

LÆS: Steffen Ulrich-Lynge får nyt chefjob

To direktørkasketter
Lars Møller-Sørensen er i forvejen direktør for Økonomi- og Personaleservice i kommunen. En opgave han fortsat vil varetage mens han fungerer som øverste direktør.
- Jeg er helt tryg ved, at den administrative styring af Kommuneqarfik Sermersooq bliver ledet af Lars Møller-Sørensen i overgangsfasen, skriver borgmester Asii Chemnitz Narup i en pressemeddelelse.

LÆS: GE klager over Sermersooq til tilsynsrådet

Ny direktør udpeges efter valget
Den hidtidige direktør Steffen Ulrich-Lynge opsagde tidligere på ugen sin stilling for at tiltræde som direktør for Kalaallit Airports.
Lars Møller-Sørensen skal fungere som direktør indtil efter kommunalvalget 4. april. Det bliver den nyvalgte kommunalbestyrelse, der godkender den kommende administrerende direktør.

Powered by Labrador CMS