Mandag sidste uge indkaldte naalakkersuisoq for
finanser og skatter, Múte Bourup
Egede (IA) Inatsisartut-partierne til
forhandlinger om finansloven for 2026.
Múte B. Egede havde på forhånd lagt op til, at
forhandlingerne blev stramme, da
der ikke var meget at
forhandle om, medmindre partierne selv kan pege på konkrete omrokeringer i
budgettet.
- Landskassens
økonomi står i en udfordrende situation. Indtægterne falder, udgifterne stiger
– og likviditeten er utilstrækkelig, lød det da forslaget blev fremlagt
tirsdag.
Stigende udgifter
Forslaget til
finansloven viser tydeligt, at Grønlands økonomi er presset. Indtægterne
falder, mens udgifterne stiger. De forventede udbytter fra de selvstyreejede
selskaber er mere end halveret i forhold til tidligere skøn.
Skatteindtægterne
er også nedjusteret,
og ressourcerenteafgifterne svækkes af lavere kvoter og priser i fiskeriet.
Samtidig vokser udgifterne til alderspension markant og udgør næsten tre
fjerdedele af stigningen i de lovbundne udgifter frem mod 2029.
-Vi kan ikke længere gøre, som vi
plejer. Finanslovsforslaget for 2026 er et nødvendigt kursskifte, sagde Múte B. Egede.
Grønthøster besparelser
Et kig i forslaget til
finanslov viser, at Naalakkersuisut gerne vil tilpasse økonomien med en grønthøsterbesparelse på
omkring 2,5 procent på næsten alle drifts- tilskudsbevillinger, dog med
undtagelse af sundhed, boliger og infrastruktur.
Derudover er der målrettede tiltag.
I alt er der indarbejdet besparelser for 864 millioner kroner over fire år.
- Besparelserne
findes inden for de offentlige aktiviteter, institutioner og tilskud. Der
indgår ikke generelle skattestigninger eller nye afgifter rettet mod borgerne,
sagde Múte Bourup
Egede.
Demokraatit krævede overskud i 2026
Selv med disse
besparelser viser finanslovsforslaget, at der i 2026 stadig vil være et mindre
underskud, og at landskassens likviditet kun rækker til omkring tre til fire
procent af de samlede driftsudgifter – markant under tommelfingerreglen på ti
procent. Derfor lægger forslaget ikke kun op til en stram udgiftspolitik, men
også til omfattende reformer i de kommende år, så økonomien kan bringes i bedre
balance og på længere sigt sikres mod det voksende udgiftspres.
- Økonomien kan
komme i balance over de næste fire år. Planen er ansvarlig: Udgifterne
tilpasses de indtægter, vi realistisk kan regne med – uden at gå på kompromis
med de vigtigste velfærdsopgaver, sagde Múte B. Egede.
Den største parti
Demokraatits ordfører, Jørgen Rosbach mener at det er klogt, at der lægges op
til et overskud over fireårigt periode, men at det er risikabelt.
- Men det skal understreges, at det kan være risikabelt at budgettere ud fra, hvad man forventer, at der vil ske flere år ud i
fremtiden. Derfor mener vi i Demokraatit, at vi bør arbejde for, at
finanslovsforslaget også udviser et overskud i 2026. Dette vil vi have fokus på
i de kommende forhandlinger, sagde Jørgen Rosbach.
Naleraq med krads kritik af Naalakkersuisut
Formand for Naleraq kritiserede Naalakkersuisut for ikke at tage udgangspunkt i borgernes økonomi
eller hvad borgerne står overfor i
dagligdagen for eksempel når man skal handle ind eller rejse osv.
- De tager ikke udgangspunkt i familiernes stigende betalingsproblemer. De tager ikke udgangspunkt i de stigende
priser på varer. Detager ikke udgangspunkt i de stigende udgifter i Air
Greenland, Royal Arctic Line, Nukissiorfiit og mange andre. De tager ikke udgangspunkt i Royal
Greenlands dårlige indhandlingspriser overfor fiskere. De tager ikke
udgangspunkt i de stigende leveomkostninger i landet, revsede Pele Broberg Naalakkersuisut, hvorefter han fremkom med en række
besparelsesforslag, som de også tidligere har fremlagt.
- Hvis vi
afskediger de ansatte i centraladministrationen, som bor i Danmark, og
erstatter dem med borgere her i landet, kan vi spare mere end 100 millioner
kroner om året og lade penge cirkulere her i landet, sagde Naleraqs
formand.
- Hvis vi
virkelig vil reducere administrationen, hvorfor skal alt så oversættes til
dansk? I Selvstyreloven står der, at grønlandsk er et officielt sprog. Vi ved
at vi kan spare trecifrede millionbeløb i selvstyret, kommunerne og samfundet, sagde Pele
Broberg.
“Hvis
interesser er det?”
Inuit
Ataqatigiits ordfører Mariane Paviasen Jensen gav udtryk
for, at vi lever i en
udfordrende tid, hvor samfundets struktur er under pres af begivenheder, der ligger
uden for vores land. Derfor går de ind for en effektivisering af den store
administration, samt at sikre forebyggelse med tidlige indsatser over for børn og
unge.
Senest har formanden for
Naalakkersuisut og statsministeren indgået rammeaftale om nye
initiativer og investeringer. Her kræver Inuit Ataqatigiits
ordfører, at
Inatsisartut inddrages.
- For et par
dage siden hørte vi, at den danske stat skulle bevilge midler til
byggeri af lufthavn ved Ittoqqortoormiit og til anlæggelse af havn ved
Qaqortoq. Selv om vi er taknemmelige, så dukker spørgsmålet om, hvis ønsker
som bevillingen dækker, lød det fra Mariane Paviasen Jensen, der tilføjede:
- I store
sager som denne med statslige
bevillinger til byggerier er det vigtigt at sådanne beslutninger ikke bliver
truffet af enkelte personer, hvorfor vi beder Naalakkersuisut om at man mindst
inddrager Inatsisartut i forbindelse med sådanne store sager, idet beslutninger
hen over hovedet på myndigheder i et demokratisk land ikke er passende metoder,
hvilket vi har behov for i en urolig verden.
Bearbejd
fisken og sælg grøn energi
Siumuts
ordfører Erik Jensen understregede, at Grønlands vigtigste
indtægtskilde fortsat er fiskeriet, og at vi i langt højere grad skal skabe
værdien her i landet.
- Fiskeriet
skal fortsat betragtes som Grønlands vigtigste erhverv, og det skal være
landets største indtægtskilde. Grøn energi og produktion baseret på vedvarende
energi skal følge herefter, så landet kan tjene de mange milliarder, der i dag
går tabt. Først da kan Grønland stå stærkt på et solidt fundament. Selv uden at
øge fiskekvoterne kan indtægterne vokse, sagde Erik Jensen.
Engangsafgift til udenlandske selskaber
Atassut
formand Aqqalu Clasen Jerimiassen understregede, at selvom besparelserne er
upopulære, er de nødvendige for at sikre en bæredygtig økonomi. Atassut
fremhævede, at
Grønland skal stå på egne ben økonomisk og samtidig have reserver
i en urolig verden. Og de mener, at der bør indføres en afgift
overfor udenlandske selskaber.
- Det er
vigtigt, at de værdier, der skabes i Grønland, også bliver i Grønland. Derfor
bør udenlandske selskaber, som i dag henter store overskud ud af landet,
bidrage mere til vores samfund, lød det fra Atassut, der foreslår en
engangsafgift eller en særlig afgift, så en del af overskuddet bliver i
landet til gavn for borgerne.
Atassut krævede desuden nye
erhverv som e-sport,
turisme og at kontrollen af råstofudnyttelse
undersøges. At sundhedsvæsenet
ikke må udsættes for nedskæringer, og at den grønne omstilling skal ske
realistisk, således at moderne kulkraft i visse områder kan være en midlertidig løsning.
