tilbagekaldelse

Økologiske ris fjernet fra butikker

Veterinær- og fødevaremyndigheden i Grønland har tilbagekaldt brune ris af mærket Grøn Balance

Brune ris af mærket Grøn Balance er tilbagekaldt fra Pisiffiks butikker
Offentliggjort

(Artiklen er opdateret med sidste sætning onsdag kokken 11.28)

Der er fundet insekter i Grøn Balance' økologiske brune ris. Veterinær- og fødevaremyndigheden i Grønland har derfor tilbagekaldt varen fra butikkerne.

Det er brune ris af mærket Grøn Balance på 1 kilo, der er pakket 18. februar 2014, der er fundet insekter i. Pakkerne har mindst holdbarhed til oktober 2015 og bliver solgt i Pisiffiks butikker.

- Forekomst af insekter i varen gør, at den er vurderet uegnet til menneskeføde, meddeler Veterinær- og fødevaremyndigheden i Grønland.

Forbrugere, der har købt disse poser, kan kassere eller returnere varen.

Pisiffik oplyser til Sermitsiaq.AG, at selvom der i Danmark er blevet konstateret problemer med de omtalte ris, så er det ikke sikkert, at Pisiffik har de økologiske brune ris af mærket Grøn Balance på 1 kilo, der er pakket 18. februar 2014.

Powered by Labrador CMS