Offentlige klager frustrerer sundhedspersonale
Flere læger føler sig udstillet og oplever frustation, når borgere klager over behandlingsservicen i sundhedsvæsenet. Det kan mindske arbejdsglæden, siger ledende regionslæge i Region Sermersooq.
Klager over sundhedspersonalets faglige vurderinger og behandling popper jævnligt op på de sociale medier. Sundhedspersonalet kan ikke tage til genmæle ved kritik, da de er underlagt tavshedspligt.
Den seneste tid har to læger skrevet på deres sociale medier, at de er frustrerede over situationen og over borgere, der klager over sundhedsvæsenet. En af lægerne skriver, at vedkommende overvejer at forlade landet og da hun oplever, at folk kritiserer kun for at pege fingre og ikke søge løsninger:
Drænende situation
Og de bakkes op af den ledende regionslæge i Region Sermersooq, Jesper Olesen, der mener det kan være frustrerende for sundhedspersonalet og at den omfattende kritik kan gøre arbejdsglæden mindre.
- Det gør os selvfølgelig kede af det, at der er så meget kritik af systemet i sundhedsvæsenet. Når man bor i så lille et samfund, så ved man jo godt, hvem der er sundhedspersonale. Så kritikken kan blive meget personlig, fortæller ledende regionslæge i Region Sermersooq, Jesper Olesen og fortsætter:
- Glæden ved arbejdet kan blive mindre af al den kritik, som vi også må håndtere udover det sundhedsfagligt arbejde, vi har i det daglige. For vi arbejder jo fordi, vi meget gerne vil hjælpe folk. Så det er selvfølgelig frustrerende, siger han.
Støtte er vigtig
Den ledende regionslæge understreger, at sundhedspersonalet støtter hinanden og prøver at holde modet oppe og tale igennem den kritik, sundhedsvæsenet får.
Han understreger dog, at samarbejdet mellem sundhedspersonale og patienten er vigtig, for at den rette behandling kan gives.
- Jeg vil understrege, at langt de fleste gange, så er der et godt samarbejde mellem en patient og sundhedspersonale. Men misforståelser og tolkning kan opstå. Derfor vil vi gerne påminde, at patienter altid kan tage en anden voksen, og bede om deres journalnotater, så de kan sikre sig, at de forstår lægens anvisninger, siger han.
- Det bekymrer os meget, når sundhedssystemet vurderes for at være dårlig, for det kan ende med at borgere vælger at undlade at komme til lægen ved behov. Det kan blive ekstremt farligt. Derfor beder vi indtrængende om at få chancen igen, så patienter kan tilses. Hellere at patienten kommer mange gange, end helt at blive væk, fortæller Jesper Olesen.
Godt samarbejde nødvendigt
De seneste mange måneder er der kommet flere historier op med eksempelvis børn med atopisk eksem, hvor forældre oplever, at sundhedspersonalet ikke gør det godt nok eller ikke giver den rette behandling. Flere af børnene er siden blevet behandlet for svær atopisk eksem i Danmark, hvor forældre selv står for udgifter.
Jesper Olesen betvivler ikke, at sundhedspersonalet kan lave fejlvurderinger ved første konsultation. Og derfor er det vigtigt, at patienter vender tilbage, når den ordinerede behandling ikke virker efter hensigten, understreger han.
- Det er sikkert, vi laver fejlvurderinger. Det gør alle. Derfor er det ekstremt vigtigt, at patienten kommer tilbage, når vedkommende har prøvet den behandling. Så kan vi nemlig altid gå videre med behandlingen, indenfor de rammer, vi nu har til rådighed her, siger Jesper Olesen.