uddannelse

Nyt videnssite om råstoffer til skoler

Undervisningen i råstoffer kan få et løft med nyt materiale fra GEUS

Offentliggjort

Hvis de kommende generationer skal sikre, at landet udvikler en stærk minesektor skal uddannelsesniveauet hæves.

Nu får landets uddannelsesinstitutioner en håndsrækning fra GEUS, der har lavet et dansksproget online undervisningssite med fokus på råstoffer.

Læs om undervisning: Forsoning er følsomt emne

- Vi er fuldstændig afhængige af råstoffer i vores hverdag, og jeg håber, at vi gennem undervisningsmaterialet kan være med til at skærpe de unges interesse for og viden om råstoffernes betydning for samfundet, hvordan vi finder og genbruger dem, og hvad det er, der styrer efterspørgslen og eventuel knaphed, udtaler geolog Per Kalvig fra GEUS, som er leder af Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) på Geus nyhedsside.

Film og flere fag
Sitet indeholder film, baggrundsmateriale, opgaver og undervisningsvejledning og formidler viden om råstoffer til fagene kemi/fysik, naturfag og samfundsfag på gymnasieniveau.

Materialet, som hedder ”Råstoffer - Samfundets byggesten" er produceret af MiMa, der er et rådgivende center under GEUS og Alphafilm & Kommunikation i samarbejde med konsulenter fra undervisningssektoren.

Powered by Labrador CMS