Annonce
Nyt tiltag: Borgere skal kende bedre til kræftsymptomer
Naalakkersuisut vil samarbejde med Neriuffiit Kattuffiat (Kræftens bekæmpelse i Grønland) med at udbrede viden om kræftsymptomer.
Befolkningen skal i langt større grad tage ansvar for deres sundhed og kende bedre til, hvornår de skal rette henvendelse til sundhedsvæsenet ved symptomer på sygdom.
Annonce
En undersøgelse blandt 158 nye diagnosticerede kræftpatienter i perioden 1. april 2018 til 31. marts 2019 viser nemlig, at hver tiende patient venter mindst et år med at henvende sig til sundhedsvæsenet efter første symptomer på kræft.
- Der kan gå alt for lang tid. Derfor er det nødvendigt, at vi udbreder viden omkring hvilke symptomer, borgere skal reagere hurtigt på, siger Anna Wangenheim, Naalakkersuisoq for Sundhed.
Ikke nok med, at det tager lang tid for nogle patienter at reagere på sygdomssymptomer, det kan også tage tid at nå frem til en kræftdiagnose.
Årligt dør der i gennemsnit 101 kræftpatienter i Grønland, mens 147 patienter får en kræftdiagnose, lyder det i evalueringen.
Neriuffik med kampagne
Naalakkersuisut indgår et samarbejde med Neriuffik, som skal stå for en kampagne ”Kend de syv tegn på kræft”.
Neriuffiit Kattuffiat har indsamlet i alt 3,9 millioner kroner dette efterår. Wangenheim forklarer, at departementet for sundhed vil bistå med medarbejdere i forbindelse med udarbejdelse af kampagnen.
- Det er centralt, at borgere har et godt kendskab til symptomer på kræft, så vi også kan få startet udredningen tidligere, forklarer Naalakkersuisoq.
De syv tegn på kræft kan læses her:
Kræftdød kan forebygges
Ifølge Naalakkersuisuts ”Evaluering af Kræftplan 2013”, som er udarbejdet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed” kan død af kræft forebygges.
I diskussionen fremføres det, at de patienter, der reagerer på symptomer hurtigere stilles bedre i forhold til overlevelse og livskvalitet end de patienter, der reagerer, når der er gået mindst et år efter symptomdebut.
Tyk- og endetarmskræft bruges som eksempel i dette tilfælde:
- Forskning tyder på, at et forlænget udredningsinterval kan resultere i risiko for f.eks. tarmkomplikationer for patienter med tyk- og endetarmskræft og et mere ubelejligt forløb for patienten. Samtidig tyder det på, at et længere udredningsinterval øger dødeligheden for patienter med tyk- og endetarmskræft, og der er nogen evidens for, at tidlig diagnostik af tyk- og endetarmskræft reducerer dødeligheden.
Godt 15 procent af de 158 ny diagnosticerede kræftpatienter i den undersøgte periode fik diagnosen tyk- og endetarmskræft.